På trods af corona: Butikkerne skal gøre det

Henrik Rothenbücher

241 uger siden

|

14/05/2020
Indland
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Hvis du er blevet nægtet at betale med fysiske kontanter i løbet af coronaperioden, så har virksomheden forbrudt sig mod loven. Butikker skal nemlig acceptere fysiske kontanter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I løbet af de seneste par måneder har det i mange butikker ikke været muligt at benytte sine kontanter. Mange forretninger har nemlig afvist at tage mod fysiske kontanter, da de kan være forbundet med øget coronasmitte.

Nu viser det sig dog, at det ikke er lovligt for butikkerne at afvise at modtage dine kontanter, også selvom de har hængt skilte op, hvor de fortæller, at de ikke modtager dem.

Det fortæller Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

“Kontantreglen er ikke suspenderet på grund af coronavirus. Butikker, der tager imod kort- og mobilbetalinger, skal derfor stadig tage imod betaling med kontanter,' står der i meddelelsen, hvor det også fremgår, at Forbrugerombudsmanden har modtaget flere klager fra utilfredse forbugere, der har fået afvist deres kontanter,” lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Lovpligtigt at de modtager kontanter

Ifølge betalingslovens paragraf 81, skal butikker tage imod kontanter fra klokken 06-22. Selvom der er en ekstraordinær situation på grund af coronavirussen, så ændrer det ikke på, at butikkerne kan afvise dine kontanter.

'Kontantreglen er imidlertid ikke suspenderet på grund af coronavirus. Hvis en kunde kun har kontanter at betale med, skal butikken derfor tage imod kontanterne, hvis den også tager imod kort- og mobilbetalinger. Virksomheder kan ikke omgå kontantreglen ved fx at sætte skilte op om, at de ikke tager imod kontanter.” lyder det i pressemeddelelsen.

Det betyder med andre ord, at hvis du går ind i en butik, hvor de med skilte påstår, at de nægter fysiske kontanter, så kan du alligevel betale med kontanter, ellers så bryder butikken loven.