Noget af det første, den nuværende regering foretog sig, da den kom til magten i efteråret 2011, var at annullere VKO-beslutningen om at udarbejde en årlig opgørelse over, hvor meget indvandringen fra ikke-vestelige lande koster det danske samfund, skriver Den Korte Avis.
Den eneste opgørelse, der nåede at blive udarbejdet, inden daværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i januar 2012 lukkede og slukkede for projektet, udkom i april 2011 og viste, at indvandringen fra ikke-vestlige lande i 2010 havde kostet det danske samfund netto 15,7 milliarder kroner.
- Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt eller relevant, den her måde at opstille regnestykket på, sagde Karen Hækkerup dengang til Information.
Hos Dansk Folkeparti var udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen imidlertid overbevist om, at Karen Hækkerup og regeringen havde en bagtanke med at stoppe beregningerne.
- Når regeringen lemper på asyl- og familiesammenføringsreglerne, er den nok ikke interesseret i, at der kommer løbende beregninger, som viser, at det er en dårlig forretning, fremførte Martin Henriksen, ligeledes til Information.
Hos Rockwool Fondens Forskningsenhed deler man imidlertid ikke Karen Hækkerups holdning til, at det er irrelevant at informere befolkningen om de udgifter, indvandringen fra ikke-vestlige lande koster det danske samfund og dermed de danske skatteborgere.
I et netop offentliggjort arbejdspapir har Fondens Forskningsenhed beregnet, at indvandringen fra ikke-vestlige lande i år vil koste det danske samfund 16,6 milliarder kroner netto.
Det er især indvandrernes efterkommere, der er dyre, og som i år forventes at belaste samfundsøkonomien med intet mindre end 12,5 milliarder kroner.
Til gengæld viser beregningerne, at indvandring fra vestlige lande er en ren overskudsforretning, der i år vil bidrage til samfundsøkonomien med 3,8 milliarder kroner netto.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har udelukkende baseret sine beregninger på personer med fast ophold i Danmark og i den forbindelse udelukkende fokuseret på de klassiske samfundsudgifter såsom sundhed, offentlig forsørgelse i bredest forstand, skolegang med videre.
Eksempelvis indgår udgifterne på omkring de 1,5 milliarder kroner, som asylområdet i år vil koste det danske samfund, ikke i beregningerne, som på asylsiden udelukkende omfatter asylansøgere, efter at de er kommet ud af asylsystemet og har fået opholdstilladelse.
Det faktum, at tal fra Kriminalregistret viser, at hver femte asylansøger er kriminel og dermed påfører samfundet store udgifter i form advokatbistand, ekstra udgifter til politi og retsvæsen, tolkning og fængselsophold, indgår heller ikke i beregningerne, således at de 16,6 milliarder kroner i år langt fra vil dække samfundets samlede udgifter til folketingsflertallets udlændingepolitik.
Alene asyludgifterne vil få beløbet op på over 18 milliarder kroner. Læg så der til samtlige udgifter forbundet med kriminalitet med videre.
Rockwool Fondens Forskningsenhed anvender i sine beregninger Danmarks Statistiks definitioner på vestlige og ikke-vestlige lande, og det betyder, at eksempelvis kinesere, indere med flere, som har fået opholdstilladelse uden først at søge om asyl, også indgår i gruppen indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Hvor stort et mindretal, de udgør i gruppen ikke-vestlige indvandrere, har det vært umuligt at få belyst, men for det første er de almindeligt kendte for at være både selvforsøgende og integrationsparate og for det andet viser udlændingestyrelsens årlige opgørelser over asyltilladelser og familiesammenføringer på asylområdet, at de må udgøre et betragteligt mindretal.
Alene i denne regerings levetid er der på blot to år i 2012 og 2013 tilsammen blevet givet 7.280 opholdstilladelser og familiesammenføringer på asylområdet.
En fremskrivning, som Fondens Forskningsenhed har foretaget, viser, at den ikke-vestlige indvandring i år 2050 vil koste samfundet seks milliarder kroner, men det regnestykke er baseret på nogle ret vovede forudsætninger.
Det forudsættes, at udgifterne til den ældre generation af ikke-vestlige indvandrere til den tid vil løbe op på 12,5 milliarder kroner.
Men, hedder det videre i arbejdspapiret:
- Til gengæld er efterkommerne kommet ud på arbejdsmarkedet, og deres underskud er vendt til at overskud på 6,2 milliarder kroner, hvorfor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tilsammen leverer et underskud på 6,0 milliarder kroner.
Den forudsætning, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere skulle strømme ud på arbejdsmarkedet og ligefrem bidrage til samfundet med et overskud på seks milliarder kroner, virker med udgangspunkt i den nuværende situation ret dristig at basere noget som helst på.
Får den nuværende udvikling lov til at fortsætte med bosiddende indvandrere fra ikke-vestlige lande uden tilknytning til arbejdsmarkedet samtidig med, at både opholdstilladelser og familiesammenføringstilladelser stiger eksplosivt, vil udgifterne til denne gruppe indvandrere i 2050 nok snarere nærme sig 20 milliarder kroner.
Artiklen er skrevet af Poul Erik Andersen, Den Korte Avis.
