Når du selv kan bestemme din løn, kan det være svært at sige nej til lidt ekstra på bankbogen.
Det ser i hvert fald ud til at være tilfældet for ministrene i den nuværende flertalsregering, der i regeringens nye finanslovsforslag står til en særlig ekstra lønstigning på fem procent.
Det vil lægge sig oven i de almindelige lønstigninger og resultere i, at hver minister får over 70.000 kroner ekstra om året.
Ekstra Bladet har forsøgt at få de enkelte ministre til at forklare, hvorfor de mener, at lønstigningen er berettiget.
Da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) blev spurgt om hendes mening på vej til et samråd i Folketinget, var hendes svar præget af en vis nøgternhed:
“Jeg modtager det vederlag, som det i fællesskab er besluttet, vi skal have (...) Vi bliver reguleret i løn nogle gange. Det gør almindelige mennesker også,” forklarer hun, mens hun hurtigt fortsætter sin gang mod mødet.
Lønstigningen kommer efter, at ministrene for ti år siden gik ned i løn med fem procent som en midlertidig ordning. Nu er den midlertidige ordning åbenbart blevet forældet, og den nye lønstigning overgår gennemsnittet for danskerne, der ifølge Danmarks Statistik ligger på 3,4 procent i første kvartal af 2024.
Om hun selv synes, hun har gjort sig fortjent til den ekstra løn? Det overlader ministeren til befolkningen:
“Det må være op til vælgerne at vurdere, om de synes, at vi gør vores arbejde godt nok. Jeg tænker, at det er en central beslutning, hvor alle politikere bør have det, kollegerne får. Det er det samme her i Folketinget,” udtaler Halsboe-Jørgensen, før hun hastigt forsvinder ind til mødet.
Uanset hvad vælgerne mener om sagen, så vil ministrenes lønkonti snart vokse, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget.
