Blev hevet ud af flammerne efter branden på Børsen: Nu er der nyt

Nicolai H

14 uger siden

|

12/09/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Knap fem måneder efter den massive brand, er der nu nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter den ødelæggende brand, der i april rystede en af Københavns mest ikoniske bygninger, er en del af Børsens berømte spir nu vendt tilbage – men ikke på sit vante sted.

Spirets øverste del, der blev fundet i ruinerne efter branden, vil nu blive udstillet på Københavns Museum, hvor besøgende kan få et sjældent kig på en del af bygningens historie.

Københavns Museum har i en pressemeddelelse, som TV 2 Kosmopol har bragt, bekræftet, at det brandskadede spir skal være en del af en ny udstilling, der har fået navnet ‘Børsen’.

Her vil spiret stå frem til nytår, før det bliver restaureret og sat tilbage på sin retmæssige plads på bygningens top som led i genopbygningen af den delvist nedbrændte bygning.

Selvom varmen fra branden har sat sine spor på det historiske spir, er det heldigvis stadig intakt nok til at blive genanvendt.

Museets besøgende får derfor en unik chance for at se det, inden det atter hæves højt over byens skyline.

Men spiret er ikke det eneste skadede bygningsstykke fra Børsen, der lige nu kan opleves på museet.

Frem til den 30. september kan man også beundre et spiralformet ornament i sandsten, der tidligere prydede den nordlige kvistfacade på bygningen. Ornamentet er dog så hårdt ramt af branden, at det desværre ikke vil blive genbrugt i renoveringen.