Janni Ree 'smider' skilsmissebombe med helt nye detaljer: Tror Karsten er tilbage

Emil Martesen

10 uger siden

|

12/09/2024
Indland
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Janni Ree 'smider' en skilsmissebombe med helt nye detaljer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er bestemt ikke gået stille for sig, når Janni gavmildt har delt detaljer fra skilsmissen med Karsten med medierne.

Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage mellem parterne, hvor Karsten har anklaget Janni for afpresning, mens den tidligere forsidefrue hævder, at Karsten har været både psykisk og fysisk voldelig mod hende.

For omtrent et par uger siden blev Janni så sat i forbindelse med en yngre rigmand, der er bosiddende i Schweiz.

Hun afviste, at der var nogen form for kærlighed mellem dem, men udelukkede samtidig ikke, at det kunne ske.

Der skulle dog ikke gå længe før piben fik en anden lyd.

For mens offentligheden følger det dramatiske brud på tætteste hold, så har Janni fundet trøst og støtte hos en helt ny mand – nemlig den schweizisk bosatte jurist Jeppe Stokholm.

Det afslørede hun over for B.T.

Hun har ikke lagt skjul på deres romance, når både hende og den nye kæreste flittigt har delt detaljer om deres tid sammen.

Karsten Ree derimod har valgt den stikmodsatte tilgang og har forholdt sig tavs.

Det samme har han angiveligt overfor Janni Ree.

Det fortæller hun hudløst ærligt til HER&NU:

"Karsten har valgt at stikke hovedet i busken. Han lader børnene køre det. Jeg tror faktisk, at han er tilbage i Afrika igen", lød det fra hende.

Hun løfter sløret for, at al kommunikation foregår gennem hans børn:

"Jeg føler lidt, at det nærmest ikke er ham og jeg, det er mig og børnene".

Selvom deres konflikt stadig er i tidligt studie ser det ud til at blive en af de mest omtalte og komplicerede skilsmisser i dansk kendisverden.