Var det lige den melding danskerne havde ventet på? Lene Beier-video gemmer på opsigtsvækkende afsløring

Emil Martesen

10 uger siden

|

11/09/2024
Indland
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Var det lige den melding danskerne havde ventet på?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lene Beier har gennem årene vundet danskernes hjerter med sin smittende energi og empatiske væremåde på skærmen.

Hun har især gjort sig bemærket som vært på TV 2’s populære programmer 'Landmand søger kærlighed', 'Sommerdrømme' og 'Vi drukner i rod'.

For dem, der følger Lene Beier på Instagram, er det ingen hemmelighed, at der har været store planer undervejs for Beier-familien.

De har længe drømt om at åbne et hotel i udlandet, og nu er drømmen blevet en realitet.

Det afslørede den folkekære tv-vært på Instagram.

Nu afslører hun også, at der kommer flere programmer, som følger familien Beier.

På Instagram deler Lene Beier en række stories, hvor hun viser rundt på hotellet. Her fortæller hun, at der altså er et kamerahold inde på hotellet, da de er i gang med at optage det, som de kalder for ‘Halløj på Alpehotellet’.

Om det er den rigtige titel på programmet eller om det blot er kameraholdets beskrivelse, fortæller Lene Beier ikke nærmere om.

Til gengæld fortæller hun, at programmerne kommer på TV 2 Fri i uge 7 i 2025.

Under rundvisningen kommer hun også forbi sønnen Otto, som hun kan fortælle allerede er startet i den lokale folkeskole.

Har været længe undervejs

At åbne et hotel i Østrig, har længe været en stor drøm for familien Beier. Der har været meget som skulle gå op og ikke mindst, så har familien skulle finde det helt rigtige hotel.

Nu er det endelig lykkedes, og Lene Beier beskriver overtagelsesdagen som én af de vildeste dage i hendes liv.

Lene Beier har tidligere meddelt, at hun stadig kommer hjem til Danmark for at lave tv. Så danskerne kommer altså ikke til at undvære hende på skærmen.