Mere snavs på vej om Morten Østergaard

Henrik Rothenbücher

203 uger siden

|

29/01/2021
Politik
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ida Auken forlader De Radikale og har nu meldt sig ind hos Socialdemokratiet. I den anledning har hun ladet sig interview, og her fortæller hun til Politiken, at en ny rapport vil afsløre mere snavs om Morten Østergaard.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere fredag blev det kendt, at Ida Auken er færdig i Radikale. Istedet skiftet politikeren til Socialdemkoratiet. 

På vej ud af partiet fortæller Ida Auken, at sagen om den tidligere formand endnu ikke er afsluttet. Morten Østergaard forlod sin post sidste år, da flere kvinder fortalte, at de havde følt sig krænket af partilederens adfærd. Den gik ikke længere, da Morten Østergaard omtalte en person, der havde taget partikollegaen Lotte Rod på låret.

Det viste sig at være partilederen selv. 

I et interview med dagbladet Politiken fortæller Ida Auken nu, at en ny rapport vil vise, at Morten Østergaards grænseoverskridende adfærd har været mere omfattende end offentligheden hidtil har kendt til. Derudover fortæller hun også, at mange i partiet kendte til den tidligere partileders opførsel.

Mere omfattende

I interviewet med Politiken fortæller Ida Auken, at videnscentret for køn og ligestilling - Kvinfo - er på vej med en ny rapport, der netop tager livtag med sexisme i Radikale.

"Den vil vise, at den opførsel, vi så fra Morten Østergaard, havde været kendt ganske langt ind i partiet. Og at den er mere omfattende, end det er gået op for mange," fortæller Ida Auken, der nu er medlem af Socialdemokratiet, til Politiken. 

Tidligere på dagen bød statsminister Mette Frederiksen (S) den nye partikammerat velkommen under de røde faner. 

"Jeg er glad for, at Ida Auken har valgt at blive en del af Socialdemokratiet. Ida er en erfaren og utrolig dygtig politiker. Hun har de seneste mange år brugt sit politiske liv på at kæmpe for klimaet og miljøet. En kamp, vi deler i Socialdemokratiet," lød det fra statsminister Mette Frederiksen. 

Hun tilføjede desuden: 

"Jeg glæder mig derfor også over, at vi i dag kan byde Ida varmt velkommen i vores folketingsgruppe."