Morten Østergaard bryder tavsheden: Udtaler sig for første gang siden exit

Henrik Rothenbücher

219 uger siden

|

09/10/2020
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Nu har Morten Østergaard udtalt sig for første gang, siden han informerede hele landet om, at han trak sig som partiformand efter krænkelsessagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag vendte nyhedsdøgnet sig pludseligt på hovedet, da den radikale partileder Morten Østergaard indkaldte til pressemøde omkring spisetid. Det improviserede pressemøde kom efter et næsten syv timer langt krisemøde, hvor partiet havde skiftet gruppeværelset på Christiansborg ud med et mødelokale på Den Sorte Diamant.

Angiveligt i håb om, at det ville holde pressen på behørig afstand. Sådan skulle det ikke gå. 

Mødets omdrejningspunkt var den opblusning i MeToo-sager, som der har været på det seneste. Det kontroversielle emne har fået ny vinde i sejlene efter, at tv-vært Sofie Linde bragte det tilbage på forsiderne, da hun var vært på Zulu Comedy Galla.

Siden har den kritiske dækning fortrinsvis kredset om grænseoverskridende adfærd i mediebranchen, blandt politikerne og i serviceindustrien. 

På pressemødet onsdag aften offentliggjorde Morten Østergaard nyheden om, at det var ham, der havde lagt sin hånd på folketingskollegaen Lotte Rods lår år tilbage.

Især hans håndtering af sagen de seneste dage gjorde, at han valgte at gå som politisk leder for Radikale, fortalte en tydeligt berørt Morten Østergaard. 

Hovedpersonen udtaler sig

Siden pressemødet har der været meget virak om Radikale, hvis politiske leder efter et kampvalg nu hedder Sofie Carsten Nielsen. Opgøret kom aftenen før Folketingets traditionsrige åbningsdebat, derfor har pressen også været stærkt tilstede på Christiansborg. Offentligheden får fortsat indblik i nye detaljer fra magtopgøret i Den Sorte Diamant. 

Morten Østergaard har dog været helt stille. Sagens absolutte hovedperson har ikke udtalt sig, men midt på eftermiddagen torsdag offentliggjorde han et opslag på sin Facebook-side, hvor han roser sin afløser, der også i løbet af torsdagen har gjort det klart, at hun vil fortsætte den politiske linje, som Østergaard lagde for dagen.

"Stolt af en fantastisk første tale fra den nye politiske leder hos os Radikale. Ingen kunne have holdt netop den tale bedre end Sofie Carsten Nielsen gjorde," skriver folketingsmedlem Morten Østergaard, inden han fortsætter:

"Hun er en agent-of-change og hun er på mission: Klimakamp, ligestillingskamp og styr på økonomien."