Joachim B. Olsen: 'Offentligt ansatte må selv betale for deres fridag 1. maj'

Nils Würtzenfeld

399 uger siden

|

01/05/2017
Politik
Foto: Polfoto/JENS DRESLING
Foto: Polfoto/JENS DRESLING
Joachim B. Olsen er bestemt ikke begejstret for arbejdernes internationale kampdag, som han ikke mener, bør kaste en fridag af sig for offentligt ansatte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens adskillige danskere i dag fejrer 1. maj og nyder betydningen af den historisk vigtige mærkedag, så er Liberal Alliances Joachim B. Olsen bestemt ikke glad for arbejdernes internationale kampdag.

- Jeg kunne ikke aflevere mine børn i dagpleje i morges, fordi de ansatte havde fri. Det er noget pjat, at offentligt ansatte får betalt fri 1. maj. De får penge for at udføre service til borgerne, og hvis de skal have fri, må de tage en fridag, siger Joachim B. Olsen til Avisen.dk.

Dermed mener Joachim B. Olsen, at 1. maj skal afskaffes som en offentlig fridag, selvom det langt fra er alle offentlig ansatte, der har fri til at svinge de røde faner.

Det er nemlig den enkeltes overenskomst, der afgør, om kampdagen også er en fridag.

Spørger man den tidligere kuglestøder, så er der dog alligevel ingen, der længere gider gå på barrikaderne som i gamle dage.

- Der er jo ingen socialister tilbage i dag, og folk ser nok dagen som en fridag, fastslår LA-politikeren overfor Avisen.dk.

Som folketingsmedlem har Joachim B. Olsen selv fri i dag, men modsat tidligere år, hvor han har deltaget i 1. maj-arrangementer, så vælger han denne mandag at arbejde, som var det hvilken som helst anden hverdag.
 
Selvom den liberale politiker forklarer, at han bakker op om fagforeningerne, samt det faktum at arbejdstagere og arbejdsgivere går sammen og kæmper for en fælles sag, så er han bestemt ikke imponeret over den ’røde’ hyldes af kampdagen.

Ifølge ham er det nemlig ikke fagforeningernes fortjeneste, at vi i Danmark har så velfungerende et samfund.

I stedet peger Joachim B. Olsen på, at vores velstand herhjemme skyldes, at vi er en lille åben økonomi, der handler med omverdenen.

- Vores frihedsrettigheder og private ejendomsret er kilen til vores velstand, fastslår Joachim B. Olsen og forklarer, at han heller ikke bryder sig om, at de røde faner skal fylde så meget i dagens anledning.

Læs også: Mette Frederiksen slår fast: Urimeligt at hæve danskernes pensionsalder