Jeppe Kofod raser: Det er fuldstændig uacceptabelt

Nicolai Busekist

138 uger siden

|

01/05/2022
Politik
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Jeppe Kofod er bestemt ikke tilfreds, og har derfor indkaldt den russiske ambassadør i Danmark til en samtale.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag blev dansk luftrum krænket af et russisk fly. Ifølge Ritzau er der tale om et fly af typen Antonov 30, der har været en tur forbi dansk luftrum.

At russerne har krænket det danske luftrum, har fået udenrigsminister Jeppe Kofod op af stolen. Han er nemlig slet ikke tilfreds med, at flyet har forbrudt sig mod det forbud, der er gældende mod russiske fly i dansk luftrum.

Det har resulteret i, at han har valgt at indkalde den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, til en samtale. Mere konkret er han blevet bedt om at dukke op i Udenrigsministeriet mandag.

Det oplyser i udenrigsminister Jeppe Kofod i et opslag på det sociale medie Twitter, hvor han også skriver, at det er 'fuldstændig uacceptabelt', at det russiske fly har krænket det danske luftrum.

"Den russiske ambassadør indkaldt til samtale i Udenrigsministeriet i morgen. Endnu en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det er fuldstændig uacceptabelt og særdeles bekymrende i den nuværende situation," skriver Jeppe Kofod på Twitter.

Ifølge Ritzau, som han har været i kontakt med Forsvarets Operationscenter, befandt flyet sig øst for Bornholm. Desuden har de bekræftet, at der var tale om en krænkelse af dansk luftrum, om end det var en kortvarig én af slagsen.

At det kun var kortvarigt, ændrede dog ikke på, at Forsvaret reagerede efter de gældende procedurer. Det betød, at der blev danske F16-jagerfly på vingerne, som fik afvist det russiske fly af typen Antonov 30, der herefter forlod det danske luftrum igen.

Der er desuden ikke nogen fare for, at russiske Vladimir Barbin ikke ved, hvor han finder Udenrigsministeriet, når han mandag skal til samtale. Har han nemlig været indkaldt til samtale flere gange i år som følge af den russiske invasion af Ukraine.