Krigen i Israel, som måske bedre er kendt som Israel-Palæstina konflikten, er én af de mest kendte og indviklede konflikter i verden.
I 1948 blev staten Israel gennem krigsførelse og på bekostning af den palæstinensiske befolkning oprettet, og siden har en alvorlig konflikt hærget området.
USA og flere andre vestlige lande har gennem det meste af konflikten støttet Israel, og det har præget konflikten med en skæv magtfordeling, der har gjort Israel militært stærkt overfor det palæstinensiske folk, som ikke længere har en egentlig egen stat.
Det centrale spørgsmål i konflikten er naturligvis, hvem der har mest ret til at kontrollere og bo i området, og det findes der mange forskellige holdninger til og svar på.
Blussede op efter terrorangreb
Konflikten har som bekendt varet i mere end 75 år, men d. 7. oktober sidste år skete der noget, som for alvor fik den til at blusse op igen.
Terrororganisationen Hamas angreb sammen med andre militante grupper det sydlige Israel i et terrorangreb, der kostede mere end 1200 uskyldige mennesker livet. Derudover blev 253 mennesker taget som gidsler, hvoraf ca. 130 personer ifølge det israelske militær fortsat sidder som gidsler. 30 af disse vurderes dog døde på nuværende tidspunkt.
Den dag i oktober sidste år startede en decideret krig i Israel, og det har siden skabt stor debat og ført til adskillige demonstrationer over hele verden.
Mange af disse demonstrationer har haft fokus på de mange uskyldige børn, som er blevet såret og dræbt af krigens rædsler, og nu har FN også valgt at sætte fokus på dette.
Ifølge TV2 har Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, således oplyst, at FN senere denne måned opdaterer sin liste over lande og væbnede styrker, som ikke gør nok for at beskytte børn i krigs- og konfliktområder.
Og netop Israel og Hamas vil være at finde på den opdaterede liste, ligesom den væbnede islamistiske gruppering Islamisk Jihad også kommer på listen. Sådan lyder det ifølge Reuters og AFP fra en diplomatisk kilde.
