Fem FN-lande nægter at kritisere Ruslands invasion af Ukraine

Mathias Madsen

143 uger siden

|

24/03/2022
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste lande er enige om, at Ruslands invasion af Ukraine er alt andet end okay.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stort set samtlige vestlige statsoverhovedet - blandt andre USA's præsident, Joe Biden, og Storbritanniens premiereminister, Boris Johnson - har således fordømt Ruslands invasion af nabolandet, Ukraine. 

Flere vestlige lande og EU har ligeledes indført hårde økonomiske sanktioner for at straffe og svække Rusland, ligesom at mange internationale virksomheder har sat en stopper for al deres aktivitet i Rusland.

Det er for eksempel ikke længere muligt for russere at køre på McDonald's og få en cheeseburger, at få en kop kaffe på Starbucks eller tage i IKEA eller Jysk og købe en seng, ligesom at de ikke får mulighed for at se SONY's nyeste film og ikke kan bestille den nye Playstation 5 med posten.

I dag, torsdag d. 24. marts, er et stort flertal i FN's generalforsamling ligeledes ifølge TV2 blevet enige om at rette kritik af Rusland for at være ansvarlige for den alvorlige humanitære situation i Ukraine. 

Størstedelen af landene i generalforsamlingen har ligeledes krævet, at Rusland gør det muligt for Ukraine og internationale organisationer at fragte nødhjælp ind til de mange civile borgere i de ukrainske byer, som lige nu lider under manglen på blandt andet mad og vand. 

Der er dog fortsat enkelte lande, som nægter at kritisere Ruslands handlinger. 

Hele 38 lande - herunder Kina - valgte således at undgå at bekende kulør ved slet ikke at stemme.

Derudover var der fem lande, som direkte stemte imod forslaget om at rette kritik af Rusland. 

Ikke overraskende var det Rusland selv, og landets tætte allierede Hviderusland, vis diktator tidligere har meldt ud, at landet støtter Rusland i krigen og blandt andet har tilbudt, at russiske atomvåben kan stå i Hviderusland. 

Derudover var det det krigshærgede Syrien, det lukkede diktatur Nordkorea og det nordøstafrikanske land Eritrea, som stemte imod forslaget.