Ekspert reagerer på ny Mette Frederiksen-taktik: “Det fungerer godt”

Nicolai H

14 uger siden

|

09/09/2024
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er det smart eller desperat? Ekspert har en klar mening.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"If you can't beat them, join them," som det gamle ordsprog siger.

Mette Frederiksen har i adskillige år vænnet sig til at være et stort omdrejningspunkt blandt de unge på de sociale medier - især i meme-kultur, hvor den danske ungdom har gjort tykt grin med landets statsminister.

Men nu er Mette kommet dem i forkøbet.

Efter mange år med en velkendt opsat frisure har statsministeren slået håret ud, og det har ikke kun fået folk til at spærre øjnene op. Også hendes stil på Instagram har gennemgået en forvandling, som tilsyneladende sigter efter et yngre publikum.

Kommunikationsekspert Troels Johannesen bemærker, at Frederiksen prøver noget nyt på platformen.

"Mette Frederiksen prøver med en ny stil på Instagram, hvor hun forsøger at tale lidt mere til et yngre segment, end hun tidligere har gjort," fortæller Johannesen til B.T. og refererer til et af hendes seneste opslag, som har fået stor opmærksomhed.

Her laver hun sjove memes om kommentarer på sin nye hårstil, og det er tydeligvis noget, der vækker genklang – tusindvis af likes strømmer ind.

Selvom det nye look og den tilhørende humoristiske stil på Instagram er et frisk pust, advarer Johannesen mod at overfortolke det som et stort politisk skift.

"Det er jo ikke sådan, at hår og opslag på Instagram vinder valg. Men hun er blevet kendt og berygtet for at være sådan lidt uptight og magtfuldkommen. Og der synes jeg, at det her med, altså bogstaveligt talt, at slå håret ud, det fungerer godt."

Frederiksens memes og humoristiske tilgang på sociale medier kunne dog godt give hende en positiv effekt, især hos de yngre vælgere. Det er en strategi, mange politikere har taget i brug, og det ser ud til, at statsministeren har ramt noget, der fungerer i hendes tilfælde.

Hvordan det påvirker hendes image på lang sigt, må tiden vise. Men foreløbig tyder meget på, at Mette Frederiksen har fundet en ny måde at kommunikere på, som måske kan lette stemningen omkring hendes ofte magtfuldkomne image.

Du kan se det omtalte opslag fra statsministeren her: