Af Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti
Det har vi. Vi har mennesker, som har en sygdom, som vi i Danmark ikke vil betale medicin til, fordi den er for dyr. Men lande omkring os giver deres borgere denne behandling. Derfor har vi i Danmark medicinske flygtninge.
Sært nok, så har vi et flertal i Folketinget, der har og fortsat vil tage flygtninge til Danmark, som vi sikrer en sundhedsfaglig behandling. Og de er taget ind, selvom vi ved, at de er syge og dermed vil koste i vores i forvejen trængte sundhedsvæsen.
Men en dansker, som er født og opvokset i Danmark, som er så uheldig at få en sjælden diagnose, ja dem vil vi ikke bekoste en medicin, der desværre er dyr. Vi har sygdomme, som er så sjældne, så ikke mange medicinalvirksomheder forsker i det, og når der så endelig kommer et præparat, som kan give disse sygdomsgrupper et håb om forbedring, ja så er det ret dyrt. Og det lyder også ret voldsomt, at en enkelt person skal have medicin for millioner. Men vi ønsker jo alle en medicin, der hjælper på en bestemt diagnose, og fordi man er få, så er det som om, at der ikke er den samme opbakning.
Jeg har to eksempler i øjeblikket. Spinraza som gives til mennesker med en bestemt form for muskelsvind kaldet SMA. Disse mennesker vil nok aldrig komme på arbejdsmarkedet, men medicinen kan i mange tilfælde gøre dem mere selvhjulpne. Vi har i øjeblikket en familie, som kører til Belgien for at få medicinen, mens andre familier nu vil flytte til Sverige for at kunne få medicinen, som giver dem netop det håb om, at deres børn ikke svækkes med samme hastighed, samt at kunne gøre flere ting selv.
Det andet eksempel er lægemidlet Luxturna, som hjælper personer med øjensygdommen arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi, der i sidste ende fører til blindhed. Der er i dag ingen anden behandling mod sygdommen. Medicinrådet har i deres afslag begrundet det med, at det er for dyrt. Her har vi 19 danskere, der lider af denne sygdom, og der vil komme ca. en om året fremefter.
Vi betaler i øjeblikket 35 mia. kr. for ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Om året! Men vi har ikke råd til at betale en lille procent af dette beløb til behandling af sjældne sygdomme. Det er bare ikke i orden, og heller ikke i tråd med, hvad flere partiers formænd tidligere har sagt om, at det er ikke økonomien, som skal spænde ben for at vi behandler vores borgere.
Derfor foreslår vi i Dansk Folkeparti, at medicin til sjældne diagnoser hvor der ikke er anden behandling, trækkes ud af Medicinrådet, så de ikke fremover kan beslutte, at disse grupper ikke skal have den nødvendige medicin.