Af Sikandar Siddique - Folketingsmedlem uden for folketingsgrupperne.
Som arbejdsløse lever de uden fuldtidsjob ikke op til beskæftigelseskravet, uanset om de før corona-krisen havde fuldtidsjob og efterlevede alle øvrige krav til punkt og prikke.
Mange indvandrere tør derfor ikke melde sig ledige, selvom de har mistet jobbet. Det er fuldstændig urimeligt, og ikke en dansk retsstat værdig, at nogen mennesker skal stilles så urimeligt ringe pga. en krise.
Mange af de flygtninge og indvandrere, der søger permanent opholdstilladelse og fodfæste i Danmark, har ofte job i brancher, hvor det er langt lettere at miste jobbet eller blive sat ned i tid, og dermed miste fuldtidsjobbet. Det er f.eks. jobs i taxa- og servicebranchen, hvor virksomhederne er ramt af corona-krisen, og derfor lukker og afskediger medarbejderne, når kunderne forsvinder.
Det er åbenlyst urimeligt og fuldstændig uacceptabelt, at reglerne sætter folk i sådan et dilemma.
Derfor skal vi sætte ansøgningskravenes arbejdskravsregler til permanent opholdstilladelse i bero, så de ikke forhindrer indvandrere i at søge permanent opholdstilladelse. Det kan vi f.eks. gøre ved ikke at medregne ledighedsperioden fra 1.3.2020.
Både Integrationsministeren og DF mener overraskende, at en ændring vil være en lempelse af reglerne for permanent opholdstilladelse, måske fordi det matcher deres politiske holdning.
Det er det ikke, det er en fair og medmenneskelig midlertidig håndtering af et uforskyldt krise-skabt dilemma, som ingen er herre over. At postulere andet er rent ud sagt umenneskeligt.
Regeringen har allerede lavet en lang række fornuftige og konstruktive midlertidige særregler tilpasset de mange kriseberørte forhold, for at hjælpe de, der uforskyldt ikke længere kan leve op til de offentliges regler. Senest har et stort politiske flertal sat ”225-timers-reglen” i bero under corona-krisen, hvor flere tusinde ledige uforskyldt har mistet jobbet, og ikke kan finde et nyt.
Vores situation er ikke normal, arbejdsudbuddet er ikke normalt og det kan ikke forventes, at hverken danskere, eller de der søger om at blive det, kan leve op til normale betingelser. Derfor skal staten ikke gøre umenneskelig forskel på hvilke regelsæt, der kan lempes, så ingen stilles urimeligt ringe ift. den undtagelsestilstand Danmark befinder sig i. Det kan vi ikke være bekendt.
