Børn må ikke blive tal i et Excel-ark

Jakob A. Overgaard

259 uger siden

|

04/01/2020
Opinion
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Flere tvangsanbringelser og bortadoptioner. Sådan lød meldingen, da statsminister Mette Frederiksen 1. januar 2020 holdt sin første nytårstale for den danske befolkning. Mette Frederiksen har slået sig op på at være børnenes statsminister, men hjælper vi udsatte og sårbare børn bedst gennem endnu flere tvangsanbringelser og bortadoptioner? Næppe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Af MF Karina Adsbøl. Social- og ældreordfører. Dansk Folkeparti. 

Der vil være børn, der af den ene eller anden grund ikke kan og ikke skal bo hjemme, men at have et decideret mål om flere tvangsanbringelser og bortadoptioner er problematisk. Der er jo tale om et yderst drastisk indgreb i et barns og en families liv. 

Derfor blev jeg dybt bekymret, da Mette Frederiksen bedyrede, at flere børn bør fjernes fra hjemmet. Så firkantet kan det simpelthen ikke stilles op. Det handler om at sætte ind med hjælp og støtte. 

Derudover skal der gøres brug af netværkets ressourcer. Mange bedsteforældre og andet netværk udelukkes ofte fra at have samvær med barnet. 

Derfor tror jeg, at vi skal være varsomme med at se tvangsanbringelse eller bortadoption som løsningen på alle problemer. Det er det langtfra, og vi har desværre den seneste tid set flere eksempler på, at børn er blevet anbragt på et mangelfuldt grundlag og i nogle tilfælde ender med at flytte fra sted til sted. 

Det kan ingen være tjent med. Derfor skal området ses efter i sømmene. Kvaliteten i indsatsen skal højnes. Og debatten bør nuanceres, så den ikke kun handler om at fjerne så mange børn som muligt, men i langt højere grad om at skabe de allerbedste betingelser for børnene.