Ikke nok ved det: Sådan sikrer du dig folkepension med tilbagevirkende kraft

Nicolai H

20 uger siden

|

04/08/2024
Økonomi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Alt for få er klar over det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det giver sig selv, at man kan få pension, når man har nået folkepensionsalderen.

Hvad mange måske imidlertid ikke tænker over er, at man faktisk selv skal søge den - den kommer nemlig ikke automatisk.

Du kan søge om den allerede et halvt år inden, du når folkepensionsalderen, men hvis du ikke lige får tænkt over det i løbet af den tid (der er jo meget andet, der skal styr på), kan det jo være, du pludselig er nået den gyldne alder uden at have søgt.

Men det betyder faktisk ikke, du bare må sige farvel til de måneders folkepension, du ellers er gået glip af. Du kan nemlig søge om folkepension med tilbagevirkende kraft.

Nye regler fra 2017

Det er en relativt nylig ændring i pensionsreglerne, der har gjort det muligt at søge om folkepensionen med tilbagevirkende kraft.

Sådan skriver Pensionist.

Det betyder, at du kan få den folkepension udbetalt, du har haft ret til, siden du nåede folkepensionsalderen.

Her er det dog vigtigt at lægge mærke til, at du skal søge inden d. 10. i den femte måned efter, du når folkepensionsalderen.

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Men her er så den vigtige detalje: Du kan kun søge folkepension med tilbagevirkende kraft, hvis du nåede folkepensionsalderen d. 1. september 2017 eller senere.

Hvis du nåede fokkepensionsalderen før den dato, har du ikke mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft.

Tre eksempler på hvad det betyder for dig

  • Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 10. februar 2018. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

  • Du nåede folkepensionsalderen i juli 2017, og du søgte om folkepension i september 2017. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

  • Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 11. februar 2018. Det betyder, at du søgte for sent, og ikke kunne få udbetalt folkepension med tilbagevirkende kraft. Derfor havde du først ret til folkepension fra 1. marts 2018.