XL-BYG afslører: Inden længe er det slut

Emil Martesen

26 uger siden

|

20/06/2024
Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Inden længe er det slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

XL-BYG har fået en høj stjerne hos mange danskere, og derfor er der god grund til at spidse ører.

Nu er det nemlig snart fortid, at brugte byggematerialer og elværktøj partout skal afleveres på den nærmeste genbrugsstation.

XL-BYG lancerer konceptet Cirkulært, som gør det muligt at aflevere elværktøj og træ i det lokale byggemarked – hvorfra det bliver sorteret til genbrug og genanvendelse.

Konceptet er et samarbejde mellem XL-BYGs 95 byggemarkeder, og REMONDIS.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse, som Epicent har udsendt.

”Recirkulering af brugt træ, teglsten og elværktøj er et væsentligt tiltag i byggebranchen. Det er vigtigt for os i XL-BYG, at konceptet Cirkulært ikke kun lever på Sjælland, men bredes ud over hele Danmark, da vi oplever efterspørgsel efter dette tiltag fra vores kunder over hele landet,” siger Thorbjørn Sejer Jensen, administrerende direktør i XL-BYG a.m.b.a., og fortsætter:

"Med vores 95 forretninger og en stærk samarbejdspartner som REMONDIS, kan vi løfte opgaven med Cirkulært træ og elværktøj. Vores kunder kan se frem til, at det, de afleverer til XL-BYG Cirkulært, bliver håndteret og dokumenteret på korrekt vis."

Cirkulering af træ, tegl og elværktøj

Kunder med byggepladser kan bestille et bur til træ. Buret leveres på pladsen og afhentes igen, når det er fyldt med træ, der kan genbruges og genanvendes.

I denne løsning modtager kunden en rapport over det afhentede træ, fordi indsatsen kan være pointgivende i DGNB-byggeri.

Også af denne grund er det vigtigt, at træet overholder de krav, som bliver formidlet af XL-BYG – ligesom mange kender det fra skilte ved containere på genbrugsstationer. Træet må f.eks. ikke være gennemvådt, malet eller lakeret.

Når træet kommer i XL-BYGs varetægt, bliver det videresendt til REMONDIS, som sikrer en korrekt håndtering og sortering.

Træ, der er egnet til genbrug, sendes videre til erhvervs- og produktionsskoler, mens træ, som f.eks. er for beskidt til direkte genbrug, indgår i genanvendelse. Træ, som ikke kan genbruges eller genanvendes, sendes til energinyttiggørelse.

Konceptet Cirkulært gør det muligt for kunder at aflevere brugt elværktøj samt overskydende eller brugt træ i den lokale XL-BYG forretning.

Herefter sørger XL-BYG forretningen i samarbejde med REMONDIS for, at elværktøjet og træet bliver korrekt sorteret til genbrug eller genanvendelse.

To XL-BYG forretninger i Ryomgård og i Vorup ved Randers er det herudover muligt at købe cirkulære teglsten til genbrug i tagkonstruktioner. Disse 2 forretninger leverer cirkulært tegl til kunder i hele landet

Klimakravene strammes

Regeringen præsenterede i slutningen af maj en ny aftale, der stiller mere ambitiøse klimakrav til nyt byggeri i Danmark fra sommeren 2025.

Aftalen er efterfølger til de klimakrav, som trådte i kraft i bygningsreglementet pr 1. januar 2023, og som både bygherrer, håndværkere og forhandlere af byggematerialer har skullet arbejde inden for.

Det har blandt andet betydet, at bygherrer indtil nu har skullet dokumentere CO2-udslippet ved nybyggeri.

”I XL-BYG hilser vi de nye klimakrav velkommen, ligesom vi gjorde ved første udrulning i 2023. Vi var blandt de første med en digital løsning på vores website XL-PRO.DK, hvor vores professionelle kunder nemt kan finde den nødvendige dokumentation for de købte byggematerialer,” udtaler Thorbjørn Sejer Jensen og tilføjer:

"På den måde er vi også rustet til den nye aftale, hvor klimakravene strammes. Herudover tager vi yderligere skridt mod en mere klimavenlig byggebranche med XL-BYG Cirkulært, som er et bidrag til nemmere genbrug og genanvendelse i byggebranchen."

Lokal efterspørgsel i hele landet

Af de 95 XL-BYG forretninger har hele 62 indtil nu valgt at tilbyde XL-BYG Cirkulært.

”Vi oplever, at vores kunder hungrer efter løsninger, der gør genbrug og genanvendelse af byggematerialer nemmere. De vil gerne kunne aflevere noget af det til deres lokale byggemarked,” fortæller Henning Stausgaard, direktør i XL-BYG Rødovre Trælast.

Det er dog ikke kun i Hovedstadsområdet, at håndværkerkunderne er klar til nye tiltag inden for genbrug og genanvendelse.

”Vi har tilmeldt 17 forretninger, som er bredt fordelt i Jylland, så vores kunder kan aflevere brugt træ og elværktøj lokalt, hvor de alligevel kører hen og handler. Det har vi fået en del forespørgsler på, så det er glædeligt, at vi nu kan tilføje endnu en løsning på det, vores kunder gerne vil kunne i deres lokale XL-BYG,” siger Kurt Schelle Poulsen, afdelingsdirektør i XL-BYG Tømmergården Hurup.

Branchen er ikke i mål

XL-BYG Cirkulært er et af flere initiativer, som byggebranchen tager i en mere klimavenlig retning.

Administrerende direktør i XL-BYG a.m.b.a. Thorbjørn Sejer Jensen, der også er formand for Brancheforeningen for Danske Byggecentre, anerkender dog, at byggeriet ikke er i mål.

”Byggebranchen er en af de store CO2-udledere, og branchen er i en omstillingsproces, som tager tid. CO2-udledningen skal reduceres fra både opførelsen og driften af bygninger. Der arbejdes med løsninger i leverandørleddet, og vi har de politisk aftalte klimakrav, som strammes ad flere omgange i de kommende år, og tiltag i XL-BYG og andre byggecentre understøtter den nødvendige udvikling. Vi er med andre ord i gang med at tage fat og finde løsninger, der kan reducere det samlede CO2-udslip for byggeriet,” slutter han.