Vild hyldest til Christian Eriksen: ‘Hvis han er okay, gør jeg det’

Mathias Busekist

182 uger siden

|

01/07/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fodboldfanen, som alle andre, var både ked af det samt bange, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop i Parken under åbningskampen mod Finland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var nogle forfærdelige scener, der udspillede sig i Parken under Danmarks åbningskamp mod Finland, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop midt på banen.

I hele Danmark holdt man vejret, hvilket man dog også gjorde mange andre steder i verden, herunder Italien, hvor Christian Eriksen til daglig spiller klubfodbold for Inter.

Det er også i Italien, at man finder en kæmpefan af Christian Eriksen, som mildt sagt var sønderknust. 

Det fortæller 34-årige Andrea fra Milano til TV3 Sport. 

"Jeg var så ked af det. Jeg var virkelig bange. Jeg begyndte at tænke på andre triste episoder med spillere, der fik tragiske følger," kommer det fra Andrea til TV3 Sport. 

Han håbede, som så mange andre, for alt i verden, at Christian Eriksen ville klare den, hvilket blandt andet fik ham til at lave en aftale med dig selv. 

"Da jeg så ham ligge livløs på banen, lavede jeg en aftale med mig selv. Hvis Christian var okay, ville jeg få en tatovering af ham," fortæller han.

Og det endte som bekendt med, at Christian Eriksen klarede den. Hertil kommer det, at han under omstændighederne har det fint, hvorfor han nu vil hvile sig sammen med sin familie. 

Dette betød naturligvis, at Andrea måtte tatoveres. 

Han holdt sit løfte, hvilket billedet, som han har delt på Twitter, vidner om. Billedet blev efterfølgende delt af en journalist fra Italien, som kan bryste sig af at have mere end 120.000 følgere.

Andrea, som også bliver kaldt "Wazza" af sine venner, har således fået tatoveret Christian Eriksen, som er i færd med at sparke frispark, hvilket som bekendt endte i kassen, da han scorede mod AC Milan i det 97. minut. 

Wazza fortæller slutteligt om Eriksen-tatoveringen, at han ikke kommer til at få andre Inter-tatoveringer, eftersom tatoveringen af Christian Eriksen "betyder alt".