Venstremand: Tag apanage fra Alexandra

Marie Milling

444 uger siden

|

21/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis det står til Venstres ligestillingsordfører, så skal Alexandra ikke længere modtage sin årlige apanage på 2,3 millioner danske kroner.

Jakob Engel-Schmidt har udtalt sigt i programmet 'Annejagt' på Radio24syv, og han er ikke bange for at sige sin ærlige mening.

Læs også: Forslag: Alexandra risikerer at skulle af med million-appanage

- Normalt er det sådan, at man som borgerlig ikke må sige noget negativt om kongehuset, siger han ifølge Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men jeg er nødt til at sige, at jeg simpelthen ikke fatter det, lyder hans reaktion på spørgsmålet om det rimelige i, at Alexandra får 2,3 millioner kroner om året.

Ikke diskuteret i Venstre
Han mener, at emnet skal tages op, da der ikke er nogen, som bør få 2,3 millioner kroner for at lave ingenting, som han udtrykker det.

Han forklarer overfor Ekstra Bladet, at det er ikke en sag, som er vendt i Venstre, men at han står ved, hvad han udtalte i radioen.

Læs også: Kongehuset får 8,7 millioner kroner mere næste år

Engel-Schmidt understreger derudover også, at hvis han havde en liste over ting, prioriteret i vigtigste til mindst vigtige, så ville Alexandras apanage figurere nederst på listen. 

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: