'Venner'-stjernen Matthew Perry døde den 28. oktober: Nu er læger og personlig assistent tiltalt

Emil Martesen

13 uger siden

|

16/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er læger og Matthew Perrys personlige assistent tiltalt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 54-årige skuespiller blev fundet død den 28. oktober i sit hjem i Pacific Palisades-området i Los Angeles, og siden da har hyldestbeskederne strømmet ind.

Men det har også sat gang en stor efterforskning, og nu har hans død kastet nyt lys over de omstændigheder, der førte til skuespillerens tragiske bortgang.

Ifølge oplysninger fra New York Times er flere personer, herunder Matthew Perrys personlige assistent og to læger, blevet tiltalt for at have skaffet det ketamin, som bidrog til hans død.

Anklagerne blev fremlagt ved en føderal domstol i Californien, og de hævder, at assistenten og en bekendt samarbejdede med de to læger og en pusher om at fremskaffe ketamin til en værdi af tusindvis af dollars.

Myndighederne oplyste torsdag, at mindst én person allerede er blevet anholdt i forbindelse med sagen, og det er blevet bekræftet af en embedsmand fra retshåndhævelsen over for nyhedsbureauet AP.

Spillede en rolle i hans bortgang

Ifølge de efterfølgende undersøgelser var årsagen til hans død en 'akut virkning af ketamin'. Derudover spillede drukning, koronararteriesygdom og virkningerne af buprenorphine, et stof der anvendes til behandling af opioidafhængighed, også en rolle i hans bortgang.

Obduktionsrapporten, som TMZ har haft adgang til, afslørede midt i december, at niveauet af ketamin i Perrys blod var alarmerende højt.

Ifølge retsmedicinsk afdeling ved Los Angeles Politi målte niveauet 3440 ng/ml. Til sammenligning ligger ketamin-niveauet hos patienter, der skal bedøves før en operation, typisk mellem 1000-6000 ng/ml.