Vejdirektoratet vil stoppe fartbøller: Ny type fartbump afprøves

Mathias Busekist

106 uger siden

|

06/12/2022
Nyheder
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet
De er gennemtestede og ufarlige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pressemeddelelsen, som Vejdirektoratet har udsendt, bekræfter, at de er klar til at teste de nye Actibump - en form for intelligente vejbump som udløser en fordybning i vejen, hvis man kører for stærkt. 

Actibump adskiller sig fra almindelige fartbump ved at være helt flade. De aktiveres nemlig kun, hvis man køre for stærkt. 

Forsøgsstrækningerne, der tæller to styks, er Osted nær Lejre samt Stensved.

Ifølge Vejdirektoratet vil forsøget vare ved i et års tid, hvor man vil undesøge, hvorvidt Actibump lever op til forventningerne. 

Men det tyder på, at de er meget effektive. I Sverige er de nemlig blevet brugt i mere end 10 år, hvor undersøgelser har vist, at de virker efter hensigterne. 

Samtidig er gennemsnitshastigheden omkring Actibump omkring 5 km/t. under fartgrænsen på strækningen, hvorfor hastigheden nær Actibump falder. 

Vejdirektoratet har allerede designet nye skilte til de nye fartbumpe. 

Ifølge afdelingleder i Vejdirektoratet Maria Lønsmand Sande vil de fleste "uden tvivl kunne mærke det", hvis de kører for hurtigt henover et Actibump. 

"De fleste vil uden tvivl kunne mærke det, hvis de kører over et Actibump i for høj fart, så på det område er det ikke spor anderledes end et almindeligt fartbump. Actibump er dog ganske ufarlige, og fordelen er jo, at man ikke mærker noget, hvis man overholder den tilladte hastighed."

Hun understreger herefter, at Actibump er blevet testet for alle køretøjer samt vejrforhold og de er helt ufarlige. 

Dertil kommer det, at der er ingen øget fare for at beskadige køretøjet ved at køre over Actibump.