DMI varsler om farligt vejr

Nicolai Busekist

106 uger siden

|

06/12/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har udsendt et varsel om, at farligt vejr er på vej flere steder i landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til onsdag og onsdag er der risiko for farligt vejr. Flere steder i landet er der nemlig risiko for kraftige snebyger.

Ifølge DMI betyder dette, at der lokalt kan give mere end 15 centimeter sne på kun seks timer. Natten og onsdagens vejr hører derfor ind under definitionen på kraftigt snefald.

"Der er risiko for kraftigt snefald, i perioder over 15 cm på 6 timer og sammenlagt lokalt op til 20 cm i varslingsperioden," oplyser DMI.

Det fremgår af et varsel fra DMI, er det ikke er hele landet, der kan forvente, at de rammes af kraftigt snefald. Derimod er det kun i Nord- og Nordøstjylland, i Storebæltsområdet samt i Vest- og Nordsjælland, at der er risiko for det.

En både ustabil og kold luft bevæger sig ned over landet fra nord, hvilket fører en del snebyger med sig. Lokalt kan disse være kraftige, men ikke alle steder, vil blive lige ramt.

"De kraftigste byger ventes i nat over Vendsyssel og Himmerland og breder sig så videre mod sydsydøst til Storebæltsområdet samt Vest- og Nordsjælland," lyder det fra Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Hertil lyder det, at man skal være indstillet på, at det kan blive koldt. Lufttemperaturen forventes nemlig at holde sig omkring eller lidt over frysepunktet. Det vil få indflydelse på sneen, der falder, der derfor vil have karakter af tøsne.

DMI melder også, at jordtemperaturen er høj, da den vil være omkring fem grader. Dette betyder, at en stor del af sneen vil smelte forholdsvis hurtigt.

De fleste steder, hvor sneen kommer til at falde, ser det ud til, at der vil falde mellem to og otte centimeter sne. Enkelte steder kan de opleve, at der falder mere.

DMI advarer også om, at det kraftige snefald kan få konsekvenser, da det blandt andet kan resultere i lukning af veje og standsning af kollektiv trafik.

"Kraftig sne medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik," lyder det.