Hvis du er blandt dem, der trofast følger med, når det populære iværksætter-program 'Løvens hule' løber af stablen, så er der god grund til at spidse øre.
For selvom DR-programmet indimellem har skiftet ud på 'løve-posten', så er der landet ikke mindre end to 'bomber' i dag.
Så sent som i morges løftede Christian Arnstedt sløret for, at han fremover ikke vil være at finde på skærmen, når der blændes op for 'Løvens hule'.
Og blot få timer senere så endnu en 'bombe' dagens lys.
Jesper Buch løftede nemlig sløret for, at hans 'Løvens hule'-eventyr er lakket mod enden.
Men det stopper ikke her.
Den nordjyske forretningsmand og populære tv-profil, Jacob Risgaard, har nemlig afsløret, at han følger trop.
Med et smil og en taknemmelig hilsen til sine fans, delte Jacob Risgaard nyheden på sin Instagram-profil, hvor han reflekterede over sin tid i showet og ikke lagde skjul på, at han har sat pris på at være med i fire sæsoner af det populære DR-program.
Jacob Risgaard, der trådte i de store sko efter Christian Stadil, har været en markant skikkelse i programmet i fire sæsoner:
"Det var store sko, der skulle fyldes ud, da jeg overtog efter Christian Stadil i sin tid, og jeg gik da også på skærmen med en vis æresfrygt", indrømmede han.
Men med tiden fandt han sin fodslag og blev en elsket del af showet, takket være den positive respons fra seerne.
I sin afskedsbesked, udtrykte Jacob Risgaard sin taknemmelighed for den oplevelse, det har været at være en del af 'Løvens Hule'.
Du kan se hans Instagram-opslag herunder: