Vanvittig video: Ukrainsk bombe falder ned gennem soltaget på russisk køretøj

Mathias Madsen

138 uger siden

|

02/05/2022
Nyheder
Bombet butik i Ukraine. Billedet er taget d. 4. marts / Foto: Shutterstock
Bombet butik i Ukraine. Billedet er taget d. 4. marts / Foto: Shutterstock
En rådgiver for den ukrainske regering har delt en fuldstændig utrolig video på Twitter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine har ført masser af frygtelige billeder og videoer med sig. 

Nogle af dem er falske og ren propaganda, mens de fleste desværre er et sandt billede på de rædsler, som udfolder sig i Ukraine. 

Anton Herashchenko, som er rådgiver for den ukrainske regering, har delt en utrolig video på Twitter, som ifølge den britiske avis The Sun og flere ukrainske kilder er ægte. 

Videoen er optaget af en ukrainsk drone og viser en bombe, som dronen smider, der falder lige ned gennem soltaget på et russisk køretøj, hvori der sidder russiske soldater. 

Videoen kan ses ved at trykke her, men der advares om billeder, som for nogle kan virke voldsomme. 

Videoen viser fra fugleperspektiv tre personer ved en bil, som to af dem sætter sig ind i. 

Få sekunder efter falder en bombe ned gennem soltaget, mens den tredje person flygter fra stedet. 

Bilen begynder at bakke, da bomben eksploderer og fylder bilen med røg, og bilen fortsætter med at bakke nogle meter. 

Det er usikkert, hvor hændelsen fandt sted, men ifølge Herashchenko er det soldater fra Ukraines 92. brigade, der udførte angrebet mod russiske soldater.

Det er ligeledes usikkert om de tre soldater overlevede angrebet.