Røg ud af 'X-Factor': Nu er pladekontrakten sikret

Mathias Nielsen

138 uger siden

|

02/05/2022
TV
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Drømmen om en musikkarriere er på ingen måde slukket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det vakte stor opsigt, da Kwamie Liv helt ekstraordinært fik en ekstra gruppe med i dette års ‘X Factor’. Dommer Martin Jensen havde valgt brødrene Lorenzo & Charlo fra på boot camp, men det kunne Kwamie Liv ikke se ske.

Hun fik derfor lov til at få en ekstra gruppe med i liveshow. Lorenzo og Charlo fik ikke de store roser for deres musikalske evner af hverken Martin Jensen eller Thomas Blachmann.

Tredje liveshow blev da også endestationen for brødrene, som vandt flere seeres hjerter med de smarte replikker og bling bling. Men det er ikke kun seerene, som har haft øjnene rettet mod brødrene.

Professionelle folk fra musikbranchen har nemlig også kigget mod Lorenzo og Charlo. Og det er der kommet noget stort ud af. I fredags kunne duoen nemlig afsløre, at de har signet med Warner Music Group.

‘Er i klar til noget musik,’ skrev gruppen til et billede på Instagram, hvor de er i gang med at sætte deres underskrift på kontrakten.

Foto: Instagram

Noget tyder på, at Kwamie Liv, som fra start af har set lyset i de to drenge, har hjulpet en smule til med at få pladekontrakten i hus.

‘Sådan! I wish I could have been there in more than a video call! But yeah boys. We did it. Nu starter the hard work,’ skriver Kwamie Liv i en kommentar til opslaget.

Foruden brødrene, så har Lasse Skriver også fået en pladekontrakt med Sony.

Han blev valgt fra under boot camp, da Thomas Blachmann i stedet sendte Mads Moldt videre. Han endte som bekendt med at vinde det hele.