Vanvids-billister satte politiet på overarbejde: Så råddent kører vi

Christina Ledertoug

444 uger siden

|

21/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var det vilde vesten, der mødte Færdselspolitiet Østjylland, da de fredag eftermiddag og aften gennemførte en særskilt færdselsaktion i den vestlige del af Aarhus.

Indsatsen rettede sig særligt mod trafikkulturen på primært Ringvejen i Århus samt de større indfaldsveje – herunder ikke mindst Silkeborgvej i Aarhus Vest. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse

Og det blev altså en dag, hvor politiet i den grad kom på overarbejde.

Helt præcist endte det chokerende resultatet i 92 sigtelser fordelt på 78 trafikanter.

Af de værste sager var en ung mand, der kørte med 118 km/t ad Hasle Ringvej mod tilladt 70 km/t. Han havde haft kørekort i tre uger men skal nu retur til kørelæreren for at få genopfrisket sine kørefærdigheder.

Lige som en bilist kørte med 123 km/t ad Hasle Ringvej mod tilladt 70 km/t. Under kørslen kørte han frem mod rødt lys med ca. 120 km/t.

Læs også:Uhyggelig tragedie: Toårig pige dør efter at være blevet glemt i bil

Herunder kan de læse mere om politiets chokerende resultat:

27 overtrædelser af hastighedsbestemmelserne.

36 fik klip i kørekortet.

12 ulovlige overhalinger.

9 for lyssignal ej respekteret (fremkørsel mod enten gult eller rødt lys).

4 kørte for tæt.

15 kørte uden sikkerhedssele – heraf et barn, der ikke var fastspændt.

7 benyttede håndholdt mobiltelefon.

1 kørte i narkopåvirket tilstands – kørekortet var i forvejen frakendt.

1 var frakendt førerretten – kørte for stærkt til klip og ligeledes frem mod rødt lys.

12 andre overtrædelser af færdselsloven.

2 afgiftssager vedr. registreringsafgift – herboende udlændinge kørende i udenlandske biler.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: