En tur rundt om den populære julebuffet ved firmajulefrokosten kan koste mange dage i sengen og på toilettet. Det kan give dig opkast, diarré og roskildesyge
Hvert år smittes et stort antal gæster med bakterier fra julebuffeterne. Enten fordi de har sjusket med hygiejnen i køkkenet eller ved buffeten. Fulde folk rundt om buffeten er ekstra farligt, og som gæst er der nogle minimumskrav, du kan forlange overholdt, så du minimerer risikoen.
Hos Nordeuropas største virksomhed inden for fødevaresikkerhed og skadedyrsbekæmpelse, Anticimex, har man i øjeblikket travlt med at sikre, at restauranter og fødevarevirksomheder hygiejnemæssigt lever op til Fødevarestyrelsens krav. Som gæst skal du som minimum sikre dig, at buffeten er overvåget, den er ren og pæn og tag-selv redskaber ikke falder ned i fadene.
Fulde folk ved julebuffeten skal overvåges
- Generelt er det et krav, at en buffet skal overvåges af personalet, så man sikrer, at folk håndterer fødevarerne hensigtsmæssigt og sikrer, at alt er rent og pænt. Ved firmajulefrokosterne, hvor folk typisk har fået lidt at drikke, så er det ekstra vigtigt med overvågning, fordi folk typisk bliver mindre påpasselige, hvilket er til fare for hygiejnen, forklarer Johnny Hansen, Procesteknolog og konsulent i fødevaresikkerhed hos Anticimex.
Han peger desuden på, at det er ekstremt vigtigt, at ta-selv bestik ikke ligger og roder rundt nede i fadene. Det betyder nemlig, at folks bakterier fra hænderne kommer i kontakt med maden, og det betyder høj smitterisiko for de næste gæster. Derfor kan du som gæst forlange, at tag-selv bestikket er afmålt, så det passer til fadene.
- Håndhygiejnen er noget af det vigtigste, hvis man vil holde en ren buffet. Derfor bør der opsættes desinfektionsmiddel ved buffeten. Dette er dog ikke et lovkrav endnu, så det er ikke noget man kan forlange, siger Johnny Hansen.
Gode råd du inden du tager for dig af retterne:
• Overvågning af buffeten, fx at personale og kunder holder en god hygiejnisk opførsel, at buffeten holdes ren og ryddelig.
• Der bør opsættes desinfektionsmiddel ved buffeten.
• Sørg for tag-selv redskaber er lange nok, de må ikke kunne falde ned i fade og skåle.
• Der skal forefindes brødklæde ved skær selv brød.
• Hold dig fra buffeten, hvis du er syg med opkast eller diarré, så ikke du smitter andre
• Vask hænder grundigt inden du går til buffeten