Elbiler er blevet en fast del af det moderne transportbillede, men deres avancerede teknologi rejser alvorlige spørgsmål om forbrugernes privatliv.
Dataindsamling i biler er blevet et stigende problem, og eksperter advarer om, at bilejere ofte presses til at afgive personfølsomme oplysninger for at kunne bruge deres biler fuldt ud.
Det kan i værste fald være i strid med lovgivningen.
Det skriver TV 2
Når man køber en ny elbil, kræver producenterne ofte samtykke til brugervilkår, som giver dem adgang til store mængder data om bilejeren og deres adfærd.
"Når man er nødt til at sige ja til at afgive personlige oplysninger for at kunne bruge sin bil, er det faktisk ulovligt. Bilen skal virke, uanset om man siger ja eller nej," siger Tanja Kammersgaard Christensen, adjunkt og ph.d. ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Valg mellem bekvemmeligheder og en reel trussel mod privatlivet
Moderne biler fungerer som 'mobiltelefoner med hjul' og data om alt fra køremønstre til telefonoplysninger sendes tilbage til bilproducenternes servere, ofte uden bilejerens fulde indsigt i, hvad oplysningerne bruges til.
FDM og Datatilsynet har flere gange advaret om, at disse data kan misbruges, både til kommercielle formål og af cyberkriminelle.
I nogle tilfælde kan bilejernes egne oplysninger endda bruges imod dem – eksempelvis ved at nægte garantidækning, hvis producenten vurderer, at bilen ikke er blevet brugt korrekt.
Mens bilproducenterne forsvarer dataindsamlingen som nødvendig for at optimere funktionalitet og sikkerhed, efterlyser forbrugerorganisationer klare regler og øget gennemsigtighed.
Dennis Lange, chefkonsulent hos FDM, understreger problemet:
"Vi er langt fra overbeviste om, at det kan kaldes et frit samtykke." Han opfordrer politikere og EU til at tage fat på problemet og sikre, at bilejernes rettigheder respekteres.
For mange bilejere står valget mellem moderne bekvemmeligheder og en reel trussel mod privatlivet.
