Det er et område, hvor Garnacha druen dominerer, og vindervinen er da også et hundrede procent et produkt af denne arbejdsdrue.
Alquez Garnacha Calatayud 2011 hedder vinen, som forhandles af Smile Marketing Group til en pris af 75 kr. ved køb af 6. stk. En mørk og intens sag, med godt tanninbid.
Modne røde frugter i næsen, og voluminøs mund med eksplosive noter af kakao, lakridsrod, peber og tobak.
En virkelig flot sag, der smager som en langt dyrere vin.
Andre anbefalede vine:
Fabiano Corvina Negraro 2011
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 79,95 kr.
Kommentar: Blød og imødekommende sag med fin sødmefuld frugt iblandet en snert af tobak og lys chokolade. En ægte pleaser.
Pelissero Barbaresco Nubiola 2009
*****
Forhandler: vinikassevis.dk
Pris: 100 kr. (3 for 300 kr.)
Kommentar: Præcis og stringent Barbaresco i moderne fortolkning med intens frugt og bløde tanniner pakket pænt ind i diskret eg. Super lækker.
Domaine André Brunel Grenache 2012
*****
Forhandler: Vinoble
Pris: 69 kr.
Kommentar: Livlig og lækker Grenache med fin sødme og klassisk peberbid. Fin vin til prisen
A1 Muvedre
*****
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 49,95 kr.
Kommentar: Lille Mouvedre perle fra Telmo Rodriguez. Saftig sag med fin fylde, pænt tanninbid og krydret mund.
Humberto Canale Sauvignon Blanc 2013
*****
Forhandler: Vinoble
Pris: 99 kr.
Kommentar: Delikat blomstrende Sauvignon Blanc i klassisk oversøisk stil med hø og blomster i næsen og lækker eksotisk frugt i munden.
Nietro Calatayud Garnacha 2012
*****
Forhandler: Smile Marketing Group
Pris: 50 kr.
Kommentar: Endnu en lille Garnacha perle med tæt krydret mund med fast tanninbid og toner af peber og lakrids.
Humberto Canale Caracter Patagonico Extra Brut Sparkling
*****
Forhandler: Vinoble
Pris: 99 kr.
Kommentar: Noget så sjældent som en argentinsk sparkling wine med pikant næse og sirlig mund med toner af pære, æble og fersken og en snert af brød i den lange elegante eftersmag.
FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:
Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.
Læs flere nyheder fra FinansBureauet her
Skrevet af Claus Forrai, finansbureauet.dk.