Udsender vigtig festivals-advarsel til danskerne

Emil Martesen

26 uger siden

|

20/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu udsender de festivals-advarsel til danskerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Festivalsæsonen er i fuld gang - men med festivaller kommer samtidig et væld af madboder samt foodtrucks, der skal servere de tusindvis af sultne mennesker.

I denne sommer bliver det bare lidt anderledes.

Det skriver Ekstra Bladet.

Pressemeddelelsen, som Fødevarestyrelsen har udsendt, informerer om, at madboderne i år skal være klar til uanmeldte kontrolbesøg - og det gælder hele landet.

"Om sommeren bliver der hvert år opsat et hav af boder og gadekøkkener med street food, og de besøgende skal jo helst ikke gå og frygte for Roskildesyge."

"Derfor tager vi stikprøvevis på besøg hos festivaler og markeder for at vejlede og kontrollere madboderne, ligesom vi ville gøre hos en sushirestaurant i Aarhus eller Odense," siger Lene Mølsted Jensen, enhedschef i Fødevarestyrelsen.

Dermed er det ikke sagt, at reglerne er det samme for en madbod, som det er for en reel restaurant.

En mobil madbod, som kun holder åbent sammenlagt 30 dage om året, hører nemlig under Fødevarestyrelsens bagatelgrænse, så der for eksempel ikke gælder samme krav til egenkontrolplaner for hygiejne, indretning mv. som for registrerede spisesteder.

Men derfor skal man have styr på sine ting alligevel.

"Selvom alle de midlertidige madboder ikke skal være registreret hos os, skal de stadig have styr på, hvor deres fødevarer kommer fra. Og så må de naturligvis ikke sælge mad, der gør mennesker syge, forklarer enhedschef Lene Mølsted Jensen.

Kontrolbesøgene kører hen over sommeren og varer til udgangen af december, så både madboder på sommerferiens musikfestivaler og på årets julemarkeder kan få besøg af en kontrol.