Udforsk tre utrolige byer i det smukke Sydfrankrig

Redaktionen

10 år siden

|

28/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

 Hvis man ønsker at opleve en anderledes del af det store land, så skal man uden tvivl rette blikket mod Sydfrankrig og den franske riviera, hvor man finder tre af landets skønneste og mest maleriske destinationer – Lyon, Nice og Cannes.

Når vejret i Frankrig ændrer sig, er det oplagt at komme ud og nyde det varme vejr, den friske luft og det utrolige landskab. Rejsende kan slutte sig sammen med franskmændene og slappe af i fællesskab uden for den travle hovedstad Paris, der er en kæmpe turistmagnet set over hele året.

Ønsker man derimod at se en anden skøn side af Frankrig, bør man i stedet vende sit blik mod syd. Byerne i de grønne landområder, vingårde i verdensklasse og det dybe, blå hav i Sydfrankrig er ting der er umulige at modstå. Hemmeligheden til at få mest ud af foråret i Frankrig har derfor lige så meget at gøre med de små byer, vin og havet, som det har med gaderne i Paris.

Lyon er den 3. største by i Frankrig (efter Paris og Marseille) og er kendt for sin udsøgte mad og smukke kultur. Byen er også berømt for at være hjemsted for Auguste og Louis Lumière, der var pionererne bag de første spillefilm. At cykle eller gå er den bedste måde at opleve seværdighederne i denne by, der er en del af UNESCOs Verdensarv.

Udforsk de smukke stenkirker på Fourvière bakken, nyd den fremragende madshopping ved Croix-Rousse markedet og spadsér rundt langs med Saône floden gennem det historiske område Vieux Lyon.

Længere sydpå langs kysten med det glimtende, blå vand og de lange stenstrande ligger Nice, der siden det 18. århundrede har været en forårsfavorit for nordboende personer, som ønskede en miniferie sydpå. Byen er en af Frankrigs travleste destinationer i dag, men foråret er det perfekte tidspunkt til et besøg før mængden af turister stiger til sommer.

Den majestætiske udsigt ud over byen og Middelhavet fra Mont Boron pryder med rette den strøm af billeder og Facebook-opdateringer fra massevis af turister. For kunstelskere har Nice mange fantastiske og verdensberømte museer. Shoppere kan finde Avenue Jean Médecin, hvis de er til store shoppingcentre eller megabutikker, men der er også mindre butikker som Cours Saleya, hvor man kan finde alt fra friske blomster til gamle antikviteter.

En smule længere nede ad kysten ligger Cannes, der mest af alt er kendt for den årlige internationale filmfestival i maj. Inden superstjernerne ankommer med yachts eller helikoptere er byen en førsteklasses turistdestination, der er kendt for de mange femstjernede hoteller og dyre kvalitetsbutikker, selvom der også er rigeligt at foretage sig for ethvert budget.

Nyd de ultradyre hoteller langs med Promenade de la Croisette eller fordyb dig i de smalle gader i den gamle bydel, mens du shopper og spiser langs på vejen. Marché Forville er et af byens bedste markeder til køb af mad, og er man historieentusiast bør man overveje et besøg på Musée de la Mer på St. Marguerite øen, der en gang var hjemsted for den berømte Manden med jernmasken.

Er valget truffet, og turen går til Sydfrankrig, så er det skønne vejr, de flotte byer og den rige kultur med til at gøre en ferie i Frankrig perfekt.