TV2-chef stopper omgående

Nicolai Busekist

122 uger siden

|

19/08/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den velkendte TV 2-chef har besluttet at opsige sin stilling. Han stopper derfor med øjeblikkelig virkning på kanalen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Troels Thorup, der er chefproducer på TV 2 News, har sagt op med øjeblikkelig virkning - og tilsyneladende udspiller der sig i øjeblikket en alvorlig situation på chefgangen på kanalen.

Sådan lyder det fra mediet Journalisten.

De har fået adgang til en mail, der er blevet sendt til samtlige medarbejdere i nyhedsafdeling fra ledelsen på TV 2 Nyhederne, hvori det tydeligt fremgår, at der er en alvorlig situation.

"Vi har en alvorlig situation i producergruppen på News, som handler om arbejdspres, sygdom, dårlig trivsel og mistillid til ledelsen af producergruppen," står der ifølge Journalisten i mailen.

Det er desuden i den samme mail, at det er blevet meddelt, at Troels Thorup har besluttet sig for at sige op. Desuden er det blevet gjort klart, at han efter gensidig aftale med TV 2 stopper øjeblikkeligt.

I mailen skulle det angiveligt også være beskrevet, at situationen med arbejdspres samt lav bemanding har stået på i lang tid. Det skulle der være noget, der for alvor er eskaleret i løbet af sommeren.

Derfor bliver der også arbejdet på at løse problemerne, lyder det fra ledelsen, ifølge Journalisten.

Journalisten har desuden forsøgt at få en kommentar fra Troels Thorup, som dog ikke har ønsket at udtale sig omkring sagen. I stedet har han henvist til TV 2, som har sendt mediet et mailsvar.

I dette mailsvar fremgår det, at producergruppen på TV 2 News har været udfordret af sygdom i den seneste tid. Samtidig har de også været presset som følge af en sommer, der har budt på et stort nyhedspres.

Det fremgår også af mailen, at der er blevet holdt en række møder med henblik på at finde en løsning på dette problem. Samtidig bliver der også arbejdet på at øge kapaciteten, hvilket skal kunne aflaste de nuværende medarbejdere.