TV 2-vært deler trist nyhed: Slut efter seks år

Nicolai Busekist

23 uger siden

|

10/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Den kendte tv-vært har delt en trist nyhed, da det efter seks år er slut mellem ham og hans hustru.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man siger ja til at blive gift, siger man også ja til at elske hinanden til døden skiller. Det er dog ikke altid, at det holder, hvilket man blot behøver at kaste et blik på skilsmissestatistikken i Danmark for at få bekræftet.

Af denne grund kender de fleste også nogen, der er blevet skilt - måske endda for nylig. Og netop dette er også sket for TV 2-værten Andreas Nyholm, da han og hustruen Cecilie er gået fra hinanden efter seks års ægteskab.

I alt har de dannet par i over ti år, men nu er det slut mellem dem. Det har den kendte tv-vært selv bekræftet over for Billed-Bladet. Her har han også afsløret, at de har haft det svært det sidste års tid, hvilket til sidst fik dem til at træffe en beslutning om at gå hver til sit.

"Vi har haft det svært i et års tid og tog beslutningen for nogle måneder siden. Vi har kæmpet for det, men nogle gange må man tage en beslutning, når tingene ikke fungerer," sagde han.

Det nu tidligere par blev gift ved et romantisk bryllup i 2018, som fandt sted i Lyngby Kirke. Der var tale om et stort bryllup, hvor der var inviteret intet mindre end 100 gæster til reception. Det var dog kun 55 af disse gæster, der også var med til den efterfølgende middag.

Året efter kunne de glæde sig over at blive forældre til en lille dreng. I forvejen var de også forældre til datteren Anna.

De fleste, der har tændt for TV 2 for at se Nyhederne og dermed også Vejret, har stiftet bekendtskab med Andreas Nyholm. Han er nemlig både meteorolog, klimaekspert og vejrvært for TV 2 Vejret.