Populært produkt tilbagekaldes fra bl.a. Coop, Føtex og Netto: Får babyer til at kaste op

Kamille Isaksen

23 uger siden

|

10/07/2024
Nyheder
Foto: blazg/Shutterstock
Foto: blazg/Shutterstock
Hele serien fjernes nu fra markedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Firmaet Jan Import har besluttet at tilbagekalde hele serien af Woodland Wonders babygrød fra markedet. 

Forbrugere, der har købt disse produkter i Coop og Sallings supermarkeder, opfordres nu til at undgå brug af grøden.

Tilbagekaldelsen sker efter flere henvendelser fra bekymrede forældre, der har rapporteret om, at babygrøden muligvis har forårsaget opkast hos deres børn. 

Det skriver Jan Import i en pressemeddelelse.

Direktør Jesper Friis fra Jan Import udtaler, at virksomheden er i tæt dialog med Fødevarestyrelsen for at undersøge situationen grundigt.

Berørte produkter

De specifikke produkter, der tilbagekaldes, inkluderer følgende varianter af Woodland Wonders babygrød:

  • Early Sunrise

  • Secret Forest

  • Happy Morning

  • Sunshine

  • Berry Nice

For at informere forbrugerne bedst muligt har Woodland Wonders placeret et banner på deres hjemmeside, der gør opmærksom på tilbagekaldelsen. 

Du kan se banneret nedenfor her:

Foto: Skærmbillede fra Woodland Wonders hjemmeside