TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' får flere konsekvenser: Nu er han færdig

Nicolai Busekist

28 uger siden

|

05/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
'Den sorte svane' har været en stor succes for TV 2, men har til gengæld fået store konsekvenser for flere af de involverede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere millioner danskere har set dokumentarserien 'Den sorte svane', der har rullet over skærmen på TV 2. Den er desuden også tilgængelig på streamingtjenesten TV 2 Play, hvor flere seere så alle afsnit i et hug.

Det har chokeret mange at se, hvordan underverdenen tilsyneladende samarbejder med alt fra advokater til tilsyneladende lovlydige rigmænd.

Den populære dokumentarserie har allerede haft konsekvenser for flere af de involverede, hvilket blandt andet omfatter advokat Nicolai Dyhr. Meget tyder dog på, at snebolden ikke er helt færdig med at rulle for hans vedkommende.

Ifølge TV 2, der har fået skriftligt svar fra skifteretterne i Odense, Roskilde og Nykøbing Falster, har Nicolai Dyhr nemlig trukket sig som kurator i over 20 igangværende sager på tværs af landet. Dermed er han færdig som kurator i endnu flere sager.

Det er dog ikke første gang, at han mister sin titel som kurator i konkursboer. Fredag i sidste uge blev det af Sø- og Handelsretten meddelt, at man havde valgt at afsætte Nicolai Dyhr som kurator i intet mindre end 53 igangværende konkurssager.

TV 2 oplyser, at han denne gang har trukket sig som kurator i to ud af tre sager i Odense. I både Roskilde og Nykøbing Falster har han trukket sig fra alle sin sager, hvilket svarer til hhv. 15 og 6 sager. 

I 'Den sorte svane' stifter man flere gange bekendtskab med Nicolai Dyhr på de skjulte optagelser, hvor han møder kriminelle og rådgiver dem om direkte svindel.

Efterfølgende har han ifølge Ritzau ladet sig interviewe, hvor han fortæller, at dokumentaren ikke giver det fulde billede. Desuden hævder han, at han blot taler sine klienter efter munden, da han ønsker at indhente flest mulige oplysninger som sin aktive konkursboer.

Dokumentaren har på flere punkter fået konsekvenser for Nicolai Dyhr, da han er blevet fyret som partner i advokatfirmaet Horten. Det store advokatfirma har bekræftet, at fyringen er sket som en direkte konsekvens af hans udtalelser i dokumentaren.

Også hos Gældsstyrelsen er han kommet i den sorte bog. Her var han tidligere en del af deres advokatpanel, men han er nu blevet fjernet herfra. Det er en liste over de advokater, der kan få tildelt en opgave som kurator, hvis Gældsstyrelsen har penge til gode.

I samme ombæring har Gældsstyrelsen også meddelt, at de vil afsætte ressourcer til at gennemgå en række af de sager, hvor Nicolai Dyhr har været kurator, og hvor det offentlige har haft penge i klemme.