Trist nyt til disse tv-glade danskere: Nu stiger priserne

Jesper Bengtson

58 uger siden

|

10/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Når der tages hul på det nye år, stiger priserne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De tolv år i træk, danskerne har kåret WAOO som Danmarks bedste internetselskab, er inspirationen for de kommende TV-pakker, som den netop tiltrådte administrerende direktør, Brian Lønroth, nu lancerer.

WAOO skal være relevant for mange flere danskere og nu sætter vi alle sejl til. Dels kommer vi til at dække endnu mere af Danmark det kommende år og dels arbejder vi med at udvikle os på en række områder.

Det skriver Fuse Communication ApS i en pressemeddelelse.

WAOO står med et stærkt udgangspunkt som Danmarks bedste internetselskab 12 år i træk, og det er også aspirationen for vores TV-kunder. Det er først og fremmest kundeoplevelsen, men det er bestemt også skarpe og relevante TV-pakker med masser af værdi for pengene. Det forklarer den administrerende direktør Brian Lønroth.

Kunder, der vælger WAOO Lille, får som noget nyt, Viaplay Film&Serier, mens WAOO Favorit fra årsskiftet indeholder både TV2 Play Basis uden reklamer og Viaplay Film&Serier.

”Konkret har vi valgt at give eksisterende og ny kunder adgang til 2 stærke streamingtjenester som del af TV-pakkerne. Samtidig er vores nye TV-pakker et opgør med branchens komplicerede pointsystemer og et utal af valgmuligheder, hvor det er svært at gennemskue, hvad får man for pengene. Vi går en anden vej end konkurrenterne,” siger Brian Lønroth og fortsætter:

”WAOO skal være relevante med TV-pakker, hvor det er let at vælge og let at se, hvad man får for pengene. F.eks. koster de valgte kanaler med WAOO Flex en pris i kroner og ører, så du med det samme kan se, hvad prisen er. Vi har lagt særlig vægt på, at danskerne skal kunne købe et reelt og godt TV-produkt uden, at det koster en formue. Det er dyrt nok at være dansker, alting er blevet dyrere, også for os. Det er aldrig sjovt at måtte hæve priserne, men når det skal være, så er jeg glad for, at vi kan holde det på det niveau.”

WAOO Stor har streamingtjenester til en værdi af 668 kr., mens WAOO Lille har streamingtjenester til en værdi af 129 kr., og Waoo Favorit TV-pakken 228 kr. Priserne ændres den 1. januar 2024, mens indholdsændringer træder i kraft den 2. januar 2024.

”Vi har WAOO Flex til 149 kr., som er vores vælg-selv, samt tre faste TV-pakker og vælger kunden den Lille TV-pakke er der stadig masser af indhold og kanaler. Vi har taget ansvaret. Vi matcher det, kunderne efterspørger med den rette kombination af TV-kanaler og streaming - og pris og kvalitet hænger nøje sammen. Det samme gjorde vi forrige år, hvor vi flyttede en stor mængde sportsindhold ind i den mellemste TV-pakke, WAOO Favorit, mens vi, til gengæld, har givet WAOO Stor streamingtjenester til en værdi af 668 kr.”

”Og vi har gjort os virkelig umage. Det synes jeg med al nordjysk beskedenhed kan ses. Det håber jeg også kunderne kan. WAOO er jo ikke den største, men vores opgave er, at holde konkurrenterne på tæerne, når det gælder kundeoplevelse, kvalitet for pengene, og hvad man kan forvente som kunde,” siger Brian Lønroth, administrerende direktør.

  • Priserne for WAOO gælder ved direkte køb hos WAOO.

  • Købes TV-pakkerne gennem en WAOO partner kan priserne variere.

  • Tilgængelig via IPTV / kabel-TV/ Go, uden TV-boks (Streaming). Go er fortsat 20 kr. billigere end IPTV.

Pris på TV uden TV-boks (streaming) er angivet først, dernæst IPTV/ Kabel-TV:

  • WAOO Flex 129kr. /149 kr.  

  • WAOO Lille 339 kr. / 359 kr.

  • WAOO Favorit 589 kr. / 609 kr.

  • WAOO Stor 759 kr. / 779 kr.