For fire år siden lavede Mette Frederiksen en masseaflivning, så selv de gamle diktatorer fra 2.verdenskrig vil klappe i graven.
Statsministeren tvang landets minkavlere til at aflive deres dyr, og er der begyndt at tegne sig en forsigtig genopblomstring af det kontroversielle erhverv.
Med 15 minkbesætninger på seks farme i Vest- og Nordjylland, der tilsammen huser omkring 43.000 mink, er de første skridt taget mod at genoprette en branche, der før var blandt verdens største.
Det skriver Ekstra Bladet
Mange tidligere avlere har dog endnu ikke set sig i stand til at vende tilbage. Ifølge formand for Danske Mink, Louise Simonsen, er der dog et potentiale for vækst i de kommende år.
"Det er uundgåeligt, at minkerhvervet vil vokse sig større og bedre i løbet af de kommende år. Både i takt med at skindpriserne allerede stiger, og der er et relativt lille udbud af skind," siger hun.
Hun oplyser desuden, at 25 personer allerede står klar til at genoptage avlen, når betingelserne tillader det.
Kan muligvis finde fodfæste igen
Minkavlen blev i november 2020 sat på pause, da statsminister Mette Frederiksen annoncerede, at alle landets mink skulle aflives som følge af frygten for coronasmitte og potentielle mutationer.
Tiltaget førte til et midlertidigt forbud mod avl, som først blev ophævet den 1. januar 2023. Selvom avlerne blev sikret milliardstor kompensation, er mange af sagerne endnu uafklarede.
Ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet vil erhvervet sandsynligvis vokse igen, men aldrig til tidligere tiders niveau med op til 17 millioner mink.
"Den største udfordring er, at værdikæden med foderforsyning, rådgivning og afsætning gennem Copenhagen Fur ikke længere findes," påpeger han.
Med stigende skindpriser og et begrænset globalt udbud kan dansk minkavl muligvis finde fodfæste igen, men det bliver et erhverv i en væsentligt mindre skala end før pandemien.
