Glædeligt nyt til disse forbrugere: Fremover bliver der bedre mulighed for at fravælge det

Emil Martesen

1 dag siden

|

05/01/2025
Nyheder
Foto: aof3061/Shutterstock
Foto: aof3061/Shutterstock
Der er glædeligt nyt til disse forbrugere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For at styrke gennemsigtigheden og øge forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet er det besluttet at indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme.

Formålet med prisloftet på fjernvarme er blandt andet at sikre gennemsigtighed i prisen på fjernvarme og styrke forbrugerbeskyttelsen. 

Konkret vil prisloftet give forbrugerne en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand-varmepumpe. 

Dertil vil fjernvarmeforbrugere med høje varmepriser få bedre mulighed for at fravælge fjernvarme.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Der er ikke tale om et prisloft i traditionel forstand, da varmeforsyningsvirksomhederne ikke direkte begrænses i, hvad de kan opkræve hos forbrugerne.

Prisloftniveauerne for 2023-2025, med et politisk besluttet forsigtighedstillæg på 15 procent, er:

  • Prisloft 2023: 486 kr./GJ i 2023-prisniveau

  • Prisloft 2024: 410 kr./GJ i 2024-prisniveau

  • Prisloft 2025: 412 kr./GJ i 2025-prisniveau

Det bemærkes, at Energistyrelsen udmeldte indikative prislofter, som havde samme niveau, på ens.dk den 9. december 2024.

Mere information om fastsættelsen af prislofterne, herunder datagrundlag, fremgår på https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/forbrugerprisloft-paa-fjernvarme.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år skulle beregne prislofterne og offentliggøre en oversigt over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft beregnede forbrugerpriser over prisloftet over en treårig periode.

Varmeforsyningsvirksomheder på oversigten vil skulle udarbejde en plan for nedbringelse af priserne, og hvis virksomheden ikke får nedbragt priserne tilstrækkeligt, vil det kunne betyde, at forbrugerne får ophævet deres forbrugerbindinger.

Baggrund for prisloftet

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev det politisk besluttet at indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme for at styrke gennemsigtigheden og øge forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet.

Med den opfølgende klimaaftale om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder fra juni 2024 blev det besluttet, at prisloftet skal tage afsæt i omkostningerne for en individuel luft-til-vand-varmepumpe.