Tragedie i dansk zoo: En giraf død

Nicolai Busekist

127 uger siden

|

01/09/2022
Nyheder
Billedet er ikke af den omtalte giraf. (Foto: Shutterstock)
Billedet er ikke af den omtalte giraf. (Foto: Shutterstock)
En stor tragedie har udspillet sig i en dansk zoologisk have, hvilket har kostet en giraf livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Zoo har mistet en af sine giraffer, som er afgået ved døden som følge af en tragisk ulykke.

I en pressemeddelelse oplyser den danske zoologiske have, at deres hangiraf blev fundet død i forgården til girafstalden.

Ifølge Københavns Zoo har giraffen mistet livet i en tragisk ulykke, da den er kommet i 'karambolage med et ophæng til foder'.

De kommer ikke nærmere ind på, hvad der konkret er sket, men understreger, at det er første gang, at en ulykke af en sådan karakter er sket. Derfor bliver det af Københavns Zoo også betragtet som et tragisk uheld.

For at sikre, at en lignende ulykke kan ende med at finde sted i fremtiden, vil selve ophængningsløsningen nu blive undersøgt nøje.

Til trods for, at det er en sørgelig nyhed, at Københavns Zoo har mistet sin hangiraf, glæder de sig dog over, at den nåede at gøre sig for at sikre flokken af giraffer for eftertiden.

"Glædeligvis har hangiraffen nået at gøre sit for at sikre girafflokken for eftertiden. Han er far til to unger, og yderligere en af hunnerne er blevet parret, så det er muligt, at der er endnu en unge på vej," lyder det i pressemeddelelsen.

Som følge af dette, er der heller ikke et behov for at tilføre en ny avlshan til girafflokken i den danske zoo. Der vil først være behov for dette om et par år, lyder det.

På trods af sin død, kan giraffen dog fortsat gøre gavn, da der nu vil blive udtaget prøver fra den, som skal bruges i forskellige forskningsprojekter. Dernæst vil resten af kadaveret blive anvendt som foder til rovdyrene i Københavns Zoo.

Den nu afdøde hangiraf kom til København fra Amsterdam i september 2020. Han blev 4 år gammel.