Toyota præsenterer en ny cabriolet på den internationale biludstilling i Geneve i marts. Det er japanernes nye sportsvogn GT86 i en konceptudgave som cabriolet, der foreløbigt går under navnet FT-86 Open concept.
FT-86 Open concept har elektrisk foldbare tag med rigtig bagrude, som opbevares i bagagerummet og fylder ikke mere, end der stadig er plads til indkøbsposer, sportstasken eller golfbaggen.
Sportscabrioletens hvid og marineblå farve går igen udvendig og indvendig. Inspirationen er hentet i den italienske modeby Milano.
Motormæssigt er konceptbilen udstyret med en 2.0 liters boxermotor med 200 hestekræfter, som man kender fra GT86. Der er dog fortsat enkelte områder, hvor koncept-cabrioleten endnu ikke helt færdigudviklet. Toyotas ingeniører arbejder således på at gøre bilen så stabil, at køreoplevelsen kommer til at ligge så tæt på den lukkede GT86 som overhovedet mulig i forhold til undervognen, balancen, vægten og ikke mindst aerodynamikken.
Det er endnu ikke endeligt besluttet, om konceptudgaven en dag også kommer i produktion. Meget afhænger nemlig af folkets reaktion på bilen ved den store biludstilling i Geneve