- Din arrogante møgkælling!
Sådan lød nogle af de ukvemsord, som tv-værten Hans Pilgaard råbte efter en ung kvinde i fredags. Ordene faldt, da kvinden kort forinden havde råbt "Vågn op!" ind i ansigtet på en hjemløs mand, der sad og sov på trappereposen ved Kongens Nytorvs metrostation i København.
Læs også: Hans Pilgaard kalder fremmed kvinde for møgkælling - se hvorfor her
Optrinnet blev filmet og offentliggjort i dag, og Hans Pilgaard er blevet hyldet som en helt på de sociale medier.
TV2 Nyhederne har fundet frem til den hjemløse mand, som Hans Pilgaard og kæresten Jobbe Joller Hansen tog i forsvar. Han hedder Ulf Persson, kommer fra Sverige, men har boet i Danmark i fem år, hvor han sælger hjemløseavisen Hus Forbi.
Læs også: Metalpigge skulle skræmme hjemløse væk: Nu er der redt op med cement
Han fortæller, at det langt fra er første gang, at han har været ude for en sådan episode.
- Når der er skrigeri og råberi, så bliver de fleste bare bange og går videre. Så det er ikke så tit, at folk hjælper en. Så det føles okay, siger han og sender en tak til Hans Pilgaard.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Se videoen af optrinnet her, og læs hele Hans Pilgaards version af forløbet i billederne nederst.
Hvad mener du om Hans Pilgaards reaktion? Deltag i debatten her.