Tobias Rahim overrasker med helt ny titel

Sarah S

78 uger siden

|

19/06/2023
Nyheder
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Nu har popstjernen fået en helt ny titel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efterhånden kender de fleste danskere den to meter høje dansk-kurdiske popstjerne Tobias Rahim. Han har blandt andet storhittet med sange som ‘Stor mand’, ‘Mucki Bar’ og ‘Feberdrømmer Xx Dubai’. 

Derudover har han også udgivet bogen ‘Drømmene maler virkeligheden’. 

Bogen er udgivet under betegnelsen digtsamling, og består af tekster skrevet af Tobias Rahim, samt en række billeder af popstjernen næsten helt afklædt. 

Men nu kan Tobias Rahim også tilføje titlen som skuespiller til cv’et. Hans navn er nemlig på rollelisten i TV 2’s nye serie ‘Agent’. 

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Manden bag serien er Nikolaj Lie Kaas, som danskerne kender fra en lang række film og serier. Men denne gang står han altså bag komediedrama-serien, som han selv har skrevet og instrueret. 

“Jeg har altid tænkt, at der et stort potentiale i min branches originaler og historier, og jeg har altid været fascineret af mennesker og karakterer, der ikke selv kan se de åbenlyst forkerte valg, de tager,” lyder det fra Nikolaj Lie Kaas. 

Esben Smed og Tobias Rahim. Foto: Henrik Ohsten/ TV 2

Spækket med kendte danskere

Kort fortalt handler serien om Joe, der spilles af Esben Smed, som arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen, men det er ikke glitter og fest, det hele. Han er en rar fyr med de rigtige forbindelser og med store planer for fremtiden.

Men det går ikke helt så godt, som det kunne. Hans ekskone vil begrænse hans samvær med deres fælles datter, han skylder Thomas Blachman halvanden million, hans mor, der også er hans chef, har sat ham stolen for døren - og så er Ulrich Thomsen på udkig efter en ny agent.

I serien medvirker en perlerække af kendte danskere og kunstnere. Blandt andet Julie Agnete Vang spiller hans ekskone, Hannah, Joes mor, Vibeke, spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, Joe og Hannahs datter, Tallulah, spilles af Selma Sol í Dali Pape, Line, Joes assistent, spilles af Mathilde Arcel, og Hans Henrik Clemensen spiller Joes advokat, Evald.

Det øvrige cast i 'Agent' tæller masser af store og kendte skuespillere og personligheder, som blandt andre Dar Salim, Sidse Babett Knudsen, Lars Ranthe, Thomas Blachman, Magnus Millang, Ulrich Thomsen, Tomas Villum, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Tobias Rahim, Nikolaj Coster-Waldau, Nukâka Coster-Waldau, Sigrid Husjord, Melvin Kakooza, Gun-Britt Zeller, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, der alle spiller sig selv i nye og spændende versioner i en farverig verden fyldt med skønne og skøre karakterer.