Den 8. juni måtte det danske folk tage afsked med, og takke for sangene til, den folkekære Peter Belli.
Men selv efter Bellis sidste rejse, er der stadig lyd fra den garvede entertainer.
Som andre af Danmarks største navne indenfor kultur og underholdning, som desværre ikke er blandt os længere, lagde den næsten 80-årige Peter Belli (som ville have fyldt rundt den 19. juni) forbi Michael Bertelsen, hvor han lod sig interviewe til TV 2-programmet ‘Det sidste ord’. Og som premissen tro, blev samtalen først udgivet efter gæstens afsked med verden.
Og her lagde den afdøde musiker ikke skjul på den hårde barndom, han gik igennem som helt ung.
Som barn af en søskendeflok på syv, hvor hans andre storebrødre- og søstre alle endte på børnehjem og pigehjem, måtte unge Peter stå alene i kampene mod hans største dæmon i de tidlige år: stedfaren.
Efter at blive født i Tyskland under krigen i 1943, flyttede moren med den nyfødte dreng til Gammel Holte, hvor hun stiftede familie med en ny mand, Fritz.
Og unge Peter måtte leve med en dagligdag bestående af både fysiske og psykiske fra den ‘ondskabsfuld fordrukken stodder’, som Belli selv beskrev ham.
– Han slog mor og bankede mor… og mig. Jeg slap sgu ikke. Nogle gange var jeg hjemme fra skole en uge, fordi jeg havde mærker over hele kroppen. Jeg var vind og skæv i hovedet, fortæller den afdøde musiker, der også beskriver hvordan stedfaren ville gå løs på unge Peter med måde livrem og bøjler, og bevidst ville gå efter områder på kroppen hvor sårene ikke kunne ses, som for eksempel nyren.
Men det var ikke kun ar udenpå kroppen, som musikeren levede med til det sidste. I interviewet uddyber Belli hvordan traumatisk terror også var på dagsordenen.
– Han smed mig for eksempel i seng og sagde “vend dig om og kig ind i væggen, og du skal ikke vende dig om og kigge ud”. Der kunne jeg ligge et par dage, åbner Belli ærligt op omkring.
Ifølge Peter fortsatte moren hvor stedfaren slap, efter Fritz endte i fængsel.
Heldigvis kom hjælpen fra de mest uventede steder i unge Peters liv.
En af de mest betydningsfulde tider i hans liv, var hans tid som mælkedreng. Der mødte den kommende musiker en mand ved navn John på hans rute.
John ville ende med at blive et afbræk fra den unge Peters hårde dagligdag – og hans introduktionen til musikken. John forærede nemlig mælke-Peter en mundharpe i fødselsdagsgave – og kærligheden til musikken blev skabt.
Peter Belli slutter interviewet med Michael Bertelsen af med en anbefaling til seerne: vigtigheden ved at sige godmorgen og især godnat, da ‘du ved ikke, om du vågner’.
Du kan se hele afsnittet med Peter Bellis besøg hos Michael Bertelsen i ‘Det sidste ord’ Her.
Læs også
