Dårligt nyt: For disse danskere sker det ikke i år

Sarah S

74 uger siden

|

19/06/2023
I øjeblikket lyder meldingen på, at det med stor sandsynlighed ikke kan gennemføres i år.

Dagens topnyheder

Det sidste lange stykke tid har danskerne måtte se langt efter regnen. Der er efterhånden knastørt i hele Danmark, og flere steder i landet er der indført afbrændingsforbud. 

Lige rundt om hjørnet venter Sankt Hans. Selve Sankt Hans dag er den 24. juni, men det er aftenen før - altså den 23. juni, der fejres Sankt Hans aften. Her plejer danskere i hele landet at samles til bål og hygge.

Men bor man i Aalborg Kommune, så ser det altså ud til, at der ikke bliver noget bål. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen vil der i dag - mandag - træffes en endelig beslutning omkring hvorvidt der kan tændes bål til Sankt Hans.

Højt brandfareindeks

“De mange dage med tørke har medført, at brandfareindekset i hele kommunen er højt. Nordjyllands Beredskab fraråder al åben ild i naturen. På baggrund af dette har Aalborg Kommune besluttet, at vi ikke tillader brug af åben ild herunder alle former for grill på kommunens naturområder og rekreative arealer,” lyder det fra Aalborg Kommune i pressemeddelelsen. 

Til slut tilføjes det, at det mandag endeligt afgøres hvad der skal ske omkring Sankt Hans bålet, men at som omstændighederne er på nuværende tidspunkt, skal man ikke forvente at det kan gennemføres.

Ifølge Brandfare.dk er der endnu ikke indført afbrændingsforbud i Aalborg Kommune, men overalt i landet bør man i øjeblikket være ekstra forsigtig 

Du kan læse mere om hvordan man kommer sikkert igennem Sankt Hans her.