Tjek din kupon: 27 heldige danskere er blevet millionærer

Emil Martesen

51 uger siden

|

26/12/2023
Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Tjek din kupon.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Glade jul, dejlige jul… og for 27 meget heldige danskere desuden fantastiske, fremragende, fortræffelige, fabelagtige og eventyrlige jul!

I går satte Danske Spil helt nye jule-standarder, da intet mindre end 25 danskere blev udtrukket som nybagte millionærer i den historiske ekstratrækning Det Store Jule Lotto. Det er første gang nogensinde, at Danske Spil trækker Lotto vindere på en anden dag end lørdag.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Derudover blev der som vanligt udtrukket to vindere af Millionærchancen, som hver modtager 1.000.000 skattefri kroner.

De 25 heldige jule-millionvindere – og de to ”almindelige” vindere af Millionærchancen - kommer fra alle ender og kanter af landet.

6 af millionerne er vundet via kuponer, som er købt hos disse forhandlere:

  • Shell Viby, Skanderborgvej 123, 8260 Viby J

  • Bilka Odense, Niels Bohrs Alle 150, 5230 Odense M

  • Center Kiosken, Rugvang 36, Tarup Center, 5210 Odense NV

  • SuperBrugsen Lystrup, Lystrup Centervej 85, 8520 Lystrup

  • Føtex Frederikssund, Kalvøvej 2A, 3600 Frederikssund

  • SuperBrugsen Nørre Aaby, Grønnegade 12, 5580 Nørre Aaby.

5 millionvindere har spillet med via deres PLUS abonnement, og bor i:

  • Aarhus kommune

  • Djursland

  • Greve kommune

  • Holbæk kommune

  • Skanderborg kommune.

14 vindere har spillet via mobil eller web, og bor i:

  • Ballerup kommune

  • Frederiksberg kommune

  • To i Gentofte kommune

  • Gladsaxe kommune

  • Grønland

  • Helsingør kommune

  • Holbæk kommune

  • Hvidovre kommune

  • Lolland-Falster

  • Odense by

  • Slagelse Kommune

  • En mindre kommune i Region Hovedstaden

  • En mindre kommune nord for København.

De to vindere af Millionærchancen:

  • Den ene vinder af 1 million kroner har købt sin kupon hos Vinoble i Næstved Storcenter.

  • Den anden millionvinder har spillet med via web og bor i Sønderborg kommune.

Uanset, hvor eller hvordan millionerne er vundet, så vækker det stor glæde hos folkene bag lotteriet.

”I Danske Spil er vi meget glade for julen, og vi elsker ikke mindst at trække ekstra julepræmier, når de fleste ellers er færdige med at fejre julen. Derfor har vi skabt Det Store Jule Lotto, og i dag kan 25 danskere - og to vindere af Millionærgarantien - så hoppe og danse en ekstra tur rundt om juletræet af ren juleglæde over at være blevet millionærer. Selvom vi er på den anden side af juleaften, synes vi, at det er på sin plads at sprede lidt ekstra, forsinket julestemning", siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Med de 27 nye millionærer fra mandagens historiske trækning har Lotto allerede nu skabt flere millionærer i 2023 end nogensinde før. Hele 268 danskere har indtil videre i år kunnet lune sig ved mindst 1 million kroner på kistebunden – og det er vel at mærke før, der er trukket syv flere millionærer ved hjælp af hhv. Millionærchancen og Super Millionærchancen ved Lotto trækningen lørdag den 30. december.

Danske Spil har endnu ikke talt med jule-vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke – og et forsinket glædelig jul.

Fakta om Det Store Jule Lotto

  • Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december.

  • For at være med i trækningen skal man købe en kupon til Det Store Jule Lotto.

  • Man kan spille med hos forhandleren, på Danske Spils hjemmeside eller via Danske Spils app.

  • Alle spillede rækker er automatisk med i trækningen om alle præmierne:

  1. Førstepræmiepuljen på 8.000.000 kroner og de mindre gevinster

  2. Lodtrækningen Millionærchancen om 2 x 1.000.000 kroner

  3. Lodtrækningen Det Store Jule Lotto om 25 x 1.000.000 kroner, og

  4. Lodtrækningen Super Millionær Chancen om 5 x 1.000.000, som trækkes den 30. december.

  • Derudover kan man naturligvis også spille med om Jokeren.