I en tid, hvor økonomisk stabilitet er en sjælden vare, tager Gældsstyrelsen nu et drastisk skridt for at sikre, at gæld til det offentlige bliver betalt.
En ny ændring i reglerne for lønindeholdelse betyder, at op til 60 procent af nettolønnen kan gå direkte til afdrag på gæld for dem med de højeste indkomster:
"Med de nye regler vil nogle borgere opleve, at vi trækker mere i deres indkomst, end de har været vant til, men omvendt betyder det også, at de bliver hurtigere gældfri", udtaler Anne-Sofie Jensen, direktør i Gældsstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Denne ændring kommer efter en enighed i Folketinget sidste år, hvor grænsen for lønindeholdelse blev sat til 40 procent. Men nu hæves altså denne grænse, og det er især de højtlønnede, der vil mærke det i pengepungen.
Men det er ikke kun dårlige nyheder, for dem med lavere indkomster vil trækket faktisk blive mindre:
"Det er en balancegang. Vi ønsker at sikre, at alle bidrager til at afdrage deres gæld, men det skal også være fair", siger Anne-Sofie Jensen videre.
Omkring 80.000 borgere har allerede modtaget et brev fra Gældsstyrelsen om den kommende ændring, men samme gruppe kommer til at høre fra styrelsen igen i løbet af oktober og november.
Styrelsen forventer, at de nye regler vil resultere i en årlig stigning i gældsinddrivelsen på 325 millioner kroner. Til sammenligning blev der i 2022 inddrevet 1,9 milliarder kroner via lønindeholdelse.
Lønmodtagere risikerer altså i den nærmeste fremtid at skulle vinke farvel til en endnu større del af månedslønnen, hvis de skylder penge til det offentlige.
Og selvom det er klart, at denne ændring vil have en betydelig indflydelse på mange danskeres økonomi, så lægger Anne-Sofie Jensen heller ikke skjul, at borgerne får tid til at forberede sig på det nye økonomiske realiteter.
