Tjek din e-Boks: Mere end 1 million danskere kan have 30.000 kroner til gode

Emil Martesen

31 uger siden

|

17/05/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Tjek din e-Boks.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er god grund til at spidse ører, hvis du er blandt landets folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister.

De kan i løbet af de kommende uger nemlig se frem til at modtage en særlig besked fra Udbetaling Danmark.

Beskeden fortæller om den pension, man fik udbetalt sidste år (altså i 2023, red.) var korrekt, om man har penge til gode, eller om man skal betale noget tilbage.

Den særlige årsopgørelse for pensioner er på vej til enten din digitale, herunder e-Boks, eller fysiske postkasse, så 1,1 millioner danskere bør være på dupperne.

Det skriver Den Offentlige.

Har du arbejdet?

De fleste pensionister har fået det beløb, de skal have, men der er mange folkepensionister, som nok venter lidt ekstra spændt på årsopgørelsen i denne omgang.

Fra 2024 er reglerne om modregning nemlig blevet ændret, så folkepensionens grundbeløb ikke længere sættes ned på baggrund af arbejdsindkomst.

Folkepensionisters pensionstillæg nedsættes heller ikke længere på grund af arbejdsindkomst. Det betyder, at de pensionister, der arbejdede i 2023, sandsynligvis kan se frem til at få større beløb udbetalt.

Lovændringen blev indført med tilbagevirkende kraft for 2023, og derfor sker der nu en efterreguleringen af pensionen for 2023.

“Folkepensionister, som har fået nedsat deres folkepension i løbet af 2023 på grund af egen arbejdsindkomst, vil derfor modtage en merudbetaling i forbindelse med opgørelsen af pension, hvis de har ret til det ud fra de endelige indkomster fra årsopgørelsen,” skriver Udbetaling Danmark i en meddelelse ifølge Faglige Seniorer.

30.000 kroner ekstra

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at cirka 40.000 folkepensionister er omfattet af lovændringen om modregning, og det betyder, at mange tusinde pensionister kan se frem til et ganske betragteligt beløb.

Faktisk forventer ministeriet, at de berørte folkepensionister vil modtage intet mindre end 30.000 kroner (før skat) mere i årlig udbetalt folkepension.

Udbetaling Danmark oplyser, at halvdelen af de pensionister, der har penge til gode, får dem udbetalt  28. juni. Resten får deres penge udbetalt 31. juli 2024.

Pensionister eller deres ægtefæller/samlevere, som har selvstændig virksomhed, og pensionister, som bor i udlandet eller har udenlandsk indkomst, kan forvente at få deres opgørelse fra september 2024.