Det vækker voldsom kritik blandt de tidligere regeringspartier, at den nye regering tilsyneladende har tænkt sig at gennemføre store besparelser på klima- og miljøområdet.
Det vil ikke alene ramme naturen, men også dansk eksport og dermed arbejdspladser, lyder kritikken.
- Det er Danmarks næststørste eksportvare, som man har besluttet ikke er vigtig mere, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.
- Det er noget af det, der skal være det næste, vi sælger. Hvis ikke vi hele tiden er forrest i bussen, så kommer Danmark ikke til at være førende i forhold til arbejdspladser på det område.
Spareplanerne fremgår ifølge dagbladet Information af et lækket notat fra Finansministeriet, der er tænkt som baggrund til de forestående finanslovforhandlinger.
Socialdemokraternes klimaordfører, Jens Joel, hæfter sig blandt andet ved, at regeringen tilsyneladende vil fjerne tilskuddet til varmepumper, der kan omdanne vindmøllestrøm til fjernvarme.
- Den vigtigste del af den grønne omstilling handler om at få brugt vindmøllestrømmen og få den udbredt til andre sektorer. Det stikker man en kæp i hjulet for, siger Jens Joel.
- Det, der er en eksportsucces, er, hvis man kan undvære kraftværkerne, når det ikke blæser. Så det kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser, siger han.
Også De Radikales miljøordfører, Ida Auken, er fortørnet over spareplanerne.
- Der er snart ikke meget miljø tilbage i Miljøministeriet, siger Auken, der fra 2011-2014 var miljøminister for sit tidligere parti, SF.
- At de borgerlige bliver ved med at se det grønne som en modsætning til vækst og arbejdspladser, hører simpelthen en anden tid til.
Ifølge Information lægger fortrolige dokumenter fra Finansministeriet blandt andet op til, at dele af Naturplan Danmark skaleres ned, at klimapuljen fra sidste års finanslov tilbagerulles, og at puljen til "grønne ildsjæle" sløjfes.
Sammenlagt peger finanslovnotaterne på potentielle besparelser på det grønne område på knap 340 millioner kroner for perioden 2016-19.
Dertil ønsker regeringen at annullere flere centrale grønne målsætninger, herunder målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020, målet om 100 procent vedvarende energi i 2050 og målet om udfasning af kul i kraftværker.
/ritzau/
