Tesla tilbagekalder selvkørende funktion i 53.822 el-biler

Henrik Rothenbücher

145 uger siden

|

02/02/2022
Nyheder
Foto: Malina Petr/CTK/Ritzau Scanpix
Foto: Malina Petr/CTK/Ritzau Scanpix
Det er ikke længesiden at Tesla måtte tilbagekalde flere hundredetusinde biler, da der var problemer med nogle kabler, der i værste fald kunne sætte nogle af kameraerne bag på bilen ud af spil. Nu er den så gal igen.

Dagens topnyheder

Denne gang er der tale om 53.822 biler fordelt på modellerne S, X, 3 og Y af bil-techvirksomheden Tesla, der nu bliver påvirket af tilbagekaldelsen.

Årsagen skal findes i, at flere af bilerne har en fejl, som gør, at de fortsætte med at rulle forbi stopskilte, hvor bilen automatisk burde stoppe.

Fejlen findes i 53.822 biler hvor der er den såkaldte fuldt selvkørende funktion, hvor førerne stort set kan lade bilen køre af sig selv.

Det er amerikanske CNN der i dag skriver om tilbagekaldelsen.

Tesla har i forbindelse med tilbagekaldelsen meldt ud, at de ikke er bekendte med, at fejlen skulle have føt til kollisioner, skader eller dødsfald.

Det er brugere af Tesla-bilerne, der selv har rapporteret fejlen til Tesla, og de har derfor valgt at tilbagekalde den software, der er installeret i cirka 53.000 modeller.

I den kommende tid vil Tesla udsende en opdateret version af den fuldt selvkørende funktion, hvor funktionen vil blive deaktiveret.

Det betyder, at Tesla-ejere ikke skal booke tid på et servicecenter, for at få udbedret fejlen. Dette gøres i stedet 'over the air' med en opdatering til bilen.

Ifølge CNN skulle folk have opleveret, at de er rullet forbi stopskilte med mellem 0.16 km/t og 9 km/t.